Nu kommer Apple Watch til Danmark

Fredag den 25. september starter salget af Apple Watch i Danmark. Priserne er nu også frigivet

Her kan du se uret (foto: Carsten Norton)

Der har været mange spekulationer om, hvornår Apple Watch ville komme til Danmark, og datoen har Apple fra officiel side ikke ligefrem været vilde med at kommunikere.

Nu fremgår det på Apple.dk under Apple Watch, at det meget omtalte smartwatch er i handlen den 25. september 2015. Samtidigt er der priser på de forskellige modeller, også de helt dyre “Edition”-udgaver.

Apple har endnu ikke udtalt sig om sagen, eller fortalt hvilke butikker som vil få produkterne i sortiment, men det vil være nærliggende at forestille sig, at Apple Premium Reseller butikker er på listen – hvilket vil sige Humac-kæden her i Danmark.

Fejl udskyder opdatering af Apple Watch

Danskerne har ventet længe på Apple Watch, men fra den 25. september er det i handlen. Her er det Apple Watch Hermés. (Foto: AP)
Danskerne har ventet længe på Apple Watch, men fra den 25. september er det i handlen. Her er det Apple Watch Hermés. (Foto: AP)

Apple har sat ”Fås til oktober”-skiltet på Apple Watch Hermés. Dette står fortsat på Apples officielle website. Herunder kan du se de vejledende priser:

Apple Watch Sport

38 mm urkasse: 3.099 kroner

42 mm urkasse: 3.499 kroner

Apple Watch

38 mm urkasse: 4.999 kroner

42 mm urkasse: 5.399 kroner

Apple Watch Edition

38 mm urkasse: 85.000 kroner

42 mm urkasse: 100.000 kroner

Apple Watch Edition 18 karat gult guld

38 mm urkasse: 140.000 kroner gult guld

42 mm urkasse: 125.000 kroner gult guld

Der bliver sandsynligvis ikke mulighed for at gå ind fra gaden og købe et Apple Watch Edition til priser fra 85.000 kroner og opefter, erfarer MereMobil.dk.

Måske iPhone 6S til Danmark den 2. oktober

39 kommentarer
Vis kommentarer