Test: Trådløs hovedtelefon er både billig og brugbar

WOOFit koster ned til en tredjedel af konkurrenternes Bluetooth-hovedtelefoner

Designet er pænt, men hovedtelefonerne er en smule for små til et stort hoved. Og kvaliteten af de brugte materialer afspejler også den forholdsvis lave pris, hovedtelefonerne koster. (Foto: Ekstra Bladet)
Designet er pænt, men hovedtelefonerne er en smule for små til et stort hoved. Og kvaliteten af de brugte materialer afspejler også den forholdsvis lave pris, hovedtelefonerne koster. (Foto: Ekstra Bladet)

WOOFit Headphones
Trådløs on-ear-hovedtelefon med aktiv støjreduktion, 12 timers batteritid og telefonfunktion. Fås i sort og guld og vejer 168 gram. Set til 999 kroner.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Med normale priser på op til 3.000 kroner eller mere for en Bluetooth-hovedtelefon, forsøger den nordjyske importør bag WOOFit Headphones sig nu med en trådløs konkurrent, der har samme høje ambitioner som de dyreste modeller - men til 1/3 af prisen.

Mobil - 12. okt. 2015 - kl. 09:23 Tjek selv: Har du købt en slap iPhone 6S?

WOOFit Headphones kommer - som de fleste produkter i den kategori - fra Kina og har ingen danske fingeraftryk på sig udover importøren og en europæisk brugsanvisning.

Men som importeret, billig hovedtelefon viste WOOFit sig i vores test at være et både billigt og brugbart alternativ til de dyrere mærkevare.

Det følger med i pakken. (Foto: Ekstra Bladet)
Det følger med i pakken. (Foto: Ekstra Bladet)
 

Du får hvad du betaler for
Det er tydeligt, at hovedtelefonen i design og teknisk udtryk forsøger at kopiere de store mærker. Prisen sætter dog sin klare begrænsning i valget af byggematerialer, som langt fra er plastikagtige, men som heller ikke kommer op på siden af de dyrere 'i lækkerhed'.

Du får, hvad du betaler for. Og her er lyden nok det vigtigste salgsargument for WOOFit.

Mobil - 9. okt. 2015 - kl. 11:56 TV: Sådan er Googles nye 5X Nexus-telefon

Hovedtelefonerne leverer en absolut godkendt Bluetooth-lyd, som de fleste vil have fin glæde af. Musikelskere vil uden tvivl og med rette kritisere både dybde og bas i lyden. Men igen - du får, hvad du betaler for.

Hovedtelefonen kan også bruges med en ledning - uden volumenkontrol - så opkald kan tages. Eller der kan skiftes mellem de musiknumre, man hører lige nu. (Foto: Ekstra Bladet)
Hovedtelefonen kan også bruges med en ledning - uden volumenkontrol - så opkald kan tages. Eller der kan skiftes mellem de musiknumre, man hører lige nu. (Foto: Ekstra Bladet)
 

Rigtig fin Bluetooth-kontakt
På et punkt spiller hovedtelefonerne helt op med konkurrenterne: Overførslen af Bluetooth-lyd er gnidningsfri og uden skratten eller afbrydelser.

Det er samtidig ganske enkelt at koble fx sin telefon til hovedtelefonerne. Og de finder hurtigt telefonen igen, hvis enhederne har været afbrudt.

Mobil - 8. okt. 2015 - kl. 20:36 TV: Ægte Apple-boys har ventet et døgn ved butik for købe en ny iPhone

WOOFit praler i øvrigt af at have aktiv støjreduktion. Det var dog ikke noget, vi fik særlig glæde af. Snarere tværtimod - slå det fra, lyder rådet herfra.

Der følger en ledning med mikrofon med - dog ikke med volumenkontrol, desværre. Du kan på samme måde bruge den indbyggede mikrofon i headsettet og føre samtaler trådløst. Og med knapperne på siden af hovedtelefonen, kan du skrue op og ned for den trådløse lyd.

God i sin egen klasse
Som nævnt er materialevalget på det ganske jævne. Det samme er designet rent funktionsmæssigt. Ikke nogle touch-funktioner her.

Vi oplevede et par hovedtelefoner, der lige var halvanden centimeter for kort til 'et stort grødhoved'. Og som af samme årsag sad for hårdt på ørene ved længere tids brug.

Mobil - 8. okt. 2015 - kl. 17:15 TV: Eksperternes dom - er iPhone 6S værd at købe for dig?

Anbefalingen af WOOFit herfra bliver hverken højtråbende eller prangende. Men til prisen er disse hovedtelefoner absolut en værdig konkurrent i sin helt egen klasse.

Ikke mindst set i lyset af, at der ikke findes mange andre trådløse modeller, som - igen til prisen - kan spille op med WOOFit Headphones.

7 kommentarer
Vis kommentarer