Gennemført Tinder? Her er løsningen

Måske har du allerede krydset drømmemandens eller -kvindes vej flere gange – den nye dating-app Happn hjælper dig med at fange ham eller hende, når de går forbi

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Har du øget din kilometer-radius på Tinder så meget, at du bliver nødt til at skaffe en bil, hver gang du skal på date? Har du udvidet aldersgrænsen i dine søgekriterier, så du matcher med både folkeskoleelever og folkepensionister? Og har du redigeret din profiltekst til uigenkendelighed i forsøget på at få flere likes? Eller sagt med andre ord - har du gennemført Tinder? Bare rolig – der er en ny datingapp derude, som du kan skifte til (og på den måde få en frisk datingstart).  

Se også: Facebook dropper Skype

App'en hedder 'Happn' og minder på mange måder om Tinder. Den baserer din profil på dine oplysninger på Facebook. Du vælger, hvilket køn du er interesseret i, og hvor ung (eller gammel) dem du vil have oplysninger om må være. Herefter bruger app'en telefonens GPS til at finde ud af, hvor du befinder dig, og hvilke Happn-brugere du er i nærheden af.

Se også: Google Glasses indleder samarbejde med Ray-Ban

Når en Happn-bruger, som passer til dine søgekriterier, kommer inden for en radius af 250 meter, oplyser app'en dig om, at en anden single nu passerer din vej. Kan du lide, hvad du ser, trykker du – lige som på Tinder – på et hjerte. Har den anden person også trykket på hjertet, får I et 'crush', og I kan begynde at skrive sammen.

Til forskel fra Tinder behøver du dog ikke vente på et fælles 'crush' – eller 'match', som det hedder på Tinder-sprog. På Happn kan du nemlig også tilkendegive din kriller i maven ved at trykke på knappen, der hedder 'charm', når du ser en profilen, som du kan lide. Personen bag den pågældende profil bliver så oplyst om, at du synes personen er interessant.

Se også: Kendt blogger: Jeg har løjet om min kræftsygdom

På Happn er der altså mulighed for, at du kan være lidt mere offensiv, end du kan være på Tinder.

Så hvad skal du gøre nu? Downloade app'en og så ellers bare holde øjnene åbne og måske smile lidt ekstra, hvis du ser noget, som kunne være interessant – så er der budt ind til både 'charmer' og 'crusher'.

Lige nu ligger Happn nummer otte på App Stores hitliste over gratis apps. Du kan hente den her.

Se også: Missede du drømmepigen? App hjælper dig

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere