Glem sex – vi vil hellere ha' telefonen

Næsten hver tredje dansker vil hellere undvære intimkontakt i tre måneder end at undvære deres smartphone, viser ny undersøgelse

Hvad ville du helst undvære i tre måneder - sex eller smartphone? Næsten en tredjedel af danskerne foretrækker smartphonen. (Foto: Colourbox)
Hvad ville du helst undvære i tre måneder - sex eller smartphone? Næsten en tredjedel af danskerne foretrækker smartphonen. (Foto: Colourbox)

Den er med os overalt, altså vores smartphone. Den ligger på sengebordet, når vi sover. Den er med på løbeturen. Den hjælper os med at finde vej, og den gør generelt livet lettere for mange danskere.

Der er ingen tvivl om, at smartphonen er blevet en vigtig del af mange danskeres hverdag, men har vi efterhånden udviklet et nærmest sygt forhold til vores elskede elektronik?

Se også: Arresteret for at sende truende smileys

Skrotter vi gerne vores kødelige livspartner til fordel for vores moderne kærlighedsseance med den kunstige teknologi?

Noget tyder på det.

En undersøgelse foretaget af analysebureauet Cint på vegne af Samsung viser i hvert fald, at en god sjat (29 pct.) af danskerne hellere vil undvære intimkontakt i tre måneder end deres smartphone.

Kvinder er værre end mænd 
Blandt mænd og kvinder fordeler det sig sådan, at 32 pct. af kvinderne og 25 pct. af mændene hellere vil undvære intimkontakten med et andet menneske end deres smartphone, hvis de altså skulle undvære en af delene i tre måneder.

Se også: Ny selfie-trend: 'Polfies' hitter i Asien

Det lyder umiddelbart distancerende og ødelæggende for et forhold.

Men psykolog og parterapeut, Sanne Linke Møller, fortæller, at en smartphone både kan have en negativ og en positiv effekt på parforholdet. Det drejer sig om, hvordan man bruger den.

– En af de største grunde til, at par glider fra hinanden er manglende kontakt. Her er en smartphone jo et oplagt værktøj i dagligdagen. Det er let at sende en hurtig sms, mens man er på arbejde, og på den måde vise sin kæreste, at man tænker på ham eller hende. Når man så mødes med sin partner, er det til gengæld vigtigt, at huske at lægge telefonen væk, forklarer Sanne Linke Møller i en pressemeddelelse fra Samsung.

Se også: 5 iOS 9-funktioner Android har haft længe

Undersøgelsen viser også, at kvinder tilsyneladende er mere paniske omkring telefonen end mænd. Hele 75 pct. af kvinderne i undersøgelsen svarer således, at de ville føle panik, hvis telefonen gik hen og blev væk, mens det for mændenes vedkommende er 59 pct.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen