Her er Kinas første 3D-printede bil

Man kan sige meget om kinesernes første 3D-printede bil, men køn, det er den ikke – til gengæld koster den kun lidt over 15.000 kroner

Var det noget med en tur i denne 3D-printede øse? (Foto: China News)
Var det noget med en tur i denne 3D-printede øse? (Foto: China News)

At kalde det gule plastik-køretøj for en bil er næsten en overdrivelse. Det ligner nærmere den 'bil', som René Dif og co. kørte rundt i i musikvideoen til 'Barbie Girl'. Ikke desto mindre må man alligevel sætte pris på, at kineserne prøver at give 3D-print teknologien et skub fremad.

Det umiddelbart eneste positive ved designet er bilens forholdsvis lille størrelse, som vil gøre parkering i de kinesiske storbyer lettere. Og så selvfølgelig bilens skinnende udseende, hvis man altså er til den slags billigmands-bling.

Køn er den ikke. Og med en maks hastighed på 40 km/t er det heller ikke ligefrem den hurtigste bil, men billig, det er den. (Foto: China News)
Køn er den ikke. Og med en maks hastighed på 40 km/t er det heller ikke ligefrem den hurtigste bil, men billig, det er den. (Foto: China News)

I september sidste år printede den amerikanske bilproducent Local Motors verdens første 3D-printede bil, som da alligevel var en smule kønnere end kinesernes guldfugl. Og nu kom kinesernes modsvar i form af overstående model, der er skabt af bilproducenten Sanya Sihai.

Se også: Danmark får energitæv af Costa Rica

Det tog producenten fem dage at printe karosseriet og halvanden måned at samle det derefter. En evighed i forhold til Local Motors 3D-printede bil, der kun tog 44 timer at printe og fire dage at samle.

Men det kan også mærkes, hvis man sammenligner de 3D-printede bilers pris. Den amerikanske udgave vil nemlig koste mellem 18.000 dollars og 30.000 dollars, mens den kinesiske udgave vil blive sat til salg for 2.250 dollars eller cirka 17.000 kroner – en prisforskel på omkring 100.000 kroner.

Se også: Tog iPhone fra 12-årig: Så forsøgte hun at slå mor ihjel

Den kinesiske udgave har en maksimal hastighed på 40 km/t. Så selv om bilen uden tvivl ville skabe opmærksomhed omkring dig i Indre København, skal du nok ikke regne med at køre ned af meget andet end små veje i den.

Det er endnu uvist, om bilen bliver sat i masseproduktion.

I mellemtiden kan du se den i aktion her.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere