Internettet gør unge syge

Det bliver stadig mere og mere farligt at være internetbruger

Vi bruger meget tid på at være online dagligt – det gælder også teenagerne. (Foto: Flickr/Du Truong)
Vi bruger meget tid på at være online dagligt – det gælder også teenagerne. (Foto: Flickr/Du Truong)

Smartphonen, tabletten eller computeren er altid inden for rækkevidde for rigtig mange i den moderne verden. Konstant skal de sociale medier tjekkes, mails skal skrives og youtube-videoer ses. Men det er ikke helt uden risiko, at vi bruger så stor en del af vores liv online.

Se også: Din smartphone afslører dine pornopræferencer

Det viser et helt nyt studie, foretaget af forskere på Henry Ford Hospital i Detroit, USA. Det afslører, at teenagere, som bruger mere end 14 timer om ugen på internettet, har højere blodtryk end deres kammerater, som bruger mindre tid online. Det skriver Yahoo.com

Studiet er det første i verden, der viser en sammenhæng mellem tidsforbrug på internettet og et højere blodtryk. Tidligere studier har vist en sammenhæng mellem stort internetbrug og andre sundhedsrisici som afhængighed, depression, social isolation, fedme og angst.

Skru ned for nettet
Et normalt blodtryk skal gerne ligge omkring 120/80 – så snart det måles til mere end 140/90 betegnes det som 'forhøjet blodtryk'. Et blodtryk, der er højere end det anbefalede, øger risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og nyresvigt.

I undersøgelsen blev 'internetbrug' defineret som det at besøge hjemmesider, e-maile, spille online spil, shoppe, downloade software og besvarelse og afsendelse af beskeder. Det vidste sig desuden af 43 procent af teenagerne, der brugte mere end 14 timer om ugen på internettet, er overvægtige, mod kun 26 procent af de mindre-internetbrugende.

Se også: Lad computeren finde på dit barns navn  

Desuden afslører studiet, at de amerikanske teenagere i gennemsnit bruger 15 timer om ugen på internettet, enten hjemme eller på skolen. Og at 43 procent af drengene og 39 procent af pigerne er online mere end 15 timer om ugen.

Studiet slutter med en anbefaling til både forældre og teenagere om at skrue ned for brugen af internettet og gøre noget ved trangen til at være online konstant.

6 kommentarer
Vis kommentarer