Jakke med indbygget nakkestøtte sætter rekord

En jakke med 15 lommer, indbygget nakkestøtte og adskillige andre gadgets har slået rekord på kickstarter

15 lommer og nakkestøtte er bare noget af det, denne jakke kommer med. (Foto: Kickstarter)
15 lommer og nakkestøtte er bare noget af det, denne jakke kommer med. (Foto: Kickstarter)

Når man køber jakker, er antallet af lommer næppe det første, man tænker på. Men det burde man måske gøre.

Og måske især hvis man er gadget-nørd, som aldrig rejser uden mobiltelefon, tablet, ekstra batteri og hovedtelefoner, samt tegnebog, nøglering og måske et pas.

Læs også: Ville du købe denne fjernbetjening?

Baubax LLC har kickstartet et jakkeprojekt, som vi godt tør garantere giver dig alle de lommer, du skal bruge. Der er nemlig 15 af dem.

Og nakkestøtte. Og handsker. Og øjenmaske. For at nævne en slat af jakkens indhold.

Så er spørgsmålet bare, hvor længe du skal stå og fumle i dine 15 lommer, når du i paskontrollen bliver bedt om at legitimere dig. Som du står der, forrest i en endeløs og utålmodig kø, med sveden rislende og en puls på 200, er det måske en ringe trøst, at du lige har haft en god søvn på flyet, takket jakkens genial indbyggede hovedstøtte.

Læs også: En taske til din drone

Vi gætter i øvrigt på, at ideen til hovedpuden er inspireret af Karl Pilkingtons bukser med indbygget pude til bagdelen fra tv-serien 'En idiot på turné', nemlig The Pilko Pump Pant.

Ny rekord for beklædningsgenstand
Udsigten til lommenedsmeltning ser dog ikke ud til at have skræmt køberne. Jakken har nemlig sat ny Kickstarter-rekord for folkefinansiering af tøjgenstande – den har opnået over ni millioner dollars i forudbestillinger.

Designeren Hiral Sanghavi udtænkte jakken som en måde at løse problemet med at medbringe personlig elektronik på lange rejser. Han havde oprindeligt håbet på at få USD 20.000 ind, men i skrivende stund er beløbet blevet 450 gange større, nemlig USD 9,2 mio. Eller knap 60 millioner kroner.

Læs også: Skal du have et?

Med det har han sat rekorden for det bedst finansierede tøjprojekt på Kickstarter nogensinde, og det sjette bedst finansierede produkt uanset kategori.

Så det er bare at glæde sig, til 'jakkernes schweizerkniv' bliver til virkelighed.

Den findes i flere typer, former og farver, og lanceringen vil finde sted i december 2015 – lige i passende tid før jul. Måske Julemanden også vil erstatte sin sæk med noget mere moderne?

Læs mere om projektet på Kickstarter.

15 kommentarer
Vis kommentarer