Nu afslører Apple deres nye iPhone

Onsdag klokken 19 dansk tid går Apple-boss Tim Cook på scenen og løfter sløret for efterårets iPhone-nyheder. OBS: LIVE-UDSENDELSEN ER SLUT

Se videoen fra da Apple lancerede den nye iPhone 6S

Live Blog Apple Keynote 2015
 

Det er igen blevet september, og det betyder iPhone-tid!

Onsdag aften slår Apple således dørene op for en af it-gigantens ikoniske keynote-præsentationer, hvor det ventes, at to nye iPhones samt en masse andre produkter vil blive præsenteret.

Se også: Kan man vride mere ud af en iPhone? Svaret kommer på onsdag

Eventen finder sted i San Franciscos Bill Graham Civic Auditorium, der kan huse 7000 mennesker, og valget af sted har fået flere analytikere til at spekulere i, at lanceringen kan blive en af de helt store fra Apples side.

Mest vedholdende forlyder det, at to nye iPhone-modeller vil blive lanceret. De vil formentlig være opdateringer af de nuværende iPhone 6 (4,7 tommer) og iPhone 6 plus (5,5 tommer), og kigger man bagud på den eksisterende række af Apple-smartphones, kommer nyskabelserne sandsynligvis til at hedde iPhone 6S og iPhone 6S plus.

Ud over nye mobiler forventer Apple-menigheden at fremvise et par andre lanceringer. Dels skal det velkendte Apple TV få en tiltrængt opdatering og komme i en dyrere version, hvor streaming-boksen får stemmekontrollen Siri indbygget og også kan bruges som spillekonsol.

Se også: Sønderjysk teenager gør din iPhone billigere

De mest forventningsfulde taler desuden om, at Apple skal være på vej til at producere eget indhold i form af film og tv-serier a la HBO og Netflix.

Derudover skulle der være en 'granvoksen' iPad på vej. Den skal lyde navnet iPad Pro og have touch-skærm på 12,9 tommer - og endelig kan vi forvente en opdatering af uret Apple Watch, der blev lanceret i september sidste år.

Ekstra Bladet var som eneste danske medie til stede under eventen i Bill Graham Civic Auditoriu. OBS: LIVE-UDSENDELSEN ER SLUT.

54 kommentarer
Vis kommentarer