Klaptelefonen vender tilbage!

LG bringer 90'er-nostalgien på banen med ny smart-klaptelefon

'Fold ud og snak'-telefonen vender tilbage. (Foto: Colourbox)
'Fold ud og snak'-telefonen vender tilbage. (Foto: Colourbox)

LG har løftet sløret for en nyhed, der vækker minder om tiden før iPhone.

Easy Smart, som er en klassisk udseende klaptelefon, men med alle smartphone-funktioner i form af apps, funktioner og touch skærm.

Telefonen ser ud til at være udviklet til generationen, der var "first movers" i 1990’erne, men som synes, at de unge har lidt for meget fart på i dag.

Læs også: Der er krig om dine ører

Overskueligt design
– Målet med LG Easy Smart har været at skabe en smartphone til folk, der foretrækker traditionelt designede clamshell mobiler. Vi ønsker ikke, at en hel gruppe af forbrugere skal gå glip af smartphone-revolutionen, fordi de foretrækker et bestemt design frem for et andet, siger Kristoffer Ejebro, som er nordisk produktspecialist i Mobile Communications i LG Electronics.

Skærmen bliver lidt en anden end i 1990'er-udgaven. (Foto: PR)
Skærmen bliver lidt en anden end i 1990'er-udgaven. (Foto: PR)
 

Telefonen er udstyret med store, overskuelige knapper, og ikonerne på 3,2"-skærmen er ekstra store, så læsebrillerne kan blive i lommen.

Læs også: Hvad har Apple i ærmet i morgen?

Kræfterne er dog nutidige. Under overfladen banker en quadcore-processor på 1,1 GHz, og styresystemet er Android 5.1.1 Lollipop.

37 kommentarer
Vis kommentarer