Kunder trætte af typisk Apple-skærmfejl

Er din Mac-skærm i udu? Så er der hjælp at hente

En typisk fejl på retina-skærme irriterer Apple-kunder – nu kan de få hjælp. (Foto: Staingate.org)
En typisk fejl på retina-skærme irriterer Apple-kunder – nu kan de få hjælp. (Foto: Staingate.org)

Har du købt en dyr MacBook Pro fra Apple blot for at opleve, at din Retina-skærm efter noget tid bliver fyldt med større eller mindre plamager? Så er du langt fra alene. Faktisk er der så mange brugere, som oplever dette problem, at det har fået sit eget navn – Staingate.

staingate.org, som er oprettet af utilfredse MacBook-kunder, kan man se talrige billeder af skærme, som er ramt af de mystiske pletter.

Læs også: Mere pålidelig Bluetooth

Plamagerne eller pletterne kan både optræde langs skærmkanten og på midten af skærmen, men selv om der er forskel på pletternes placering og størrelse, er årsagen den samme: Den anti-reflekterende belægning på skærmen bliver ridset eller falder af.

Ikke et nyt problem
Der er ikke tale om noget nyt problem. Faktisk har det i følge Macrumors.com været kendt i hvert fald siden august 2013, hvor de første klager begyndte at dukke op på forskellige bruger-fora.

Læs også: Saltvandsindsprøjtning til iMac

MacBook Pro modeller fra midten af 2012 frem til midten af 2014 er berørt.

Hidtil har det været kompliceret eller helt umuligt for ejerne at få hjælp fra Apple, med mindre problemet dukkede op i løbet af garantiperioden – eller den 3-årige dækningsperiode, hvis man har investeret i forlænget garanti via Apple Care.

Men nu har Apple sadlet om og tilbyder at hjælpe alle plamage-ramte brugere, uanset om garantien på deres MacBook er løbet ud eller ej. Det skriver Macrumors.com.

Læs også: Cinemascope-pc fra HP

Et kvalitetsprogram er iværksat
Den amerikanske Apple-blog citerer en intern meddelelse fra Apple om et såkaldt Quality Program, der skal håndtere det omsiggribende problem. Beskeden er, at hvis kunden har en MacBook eller en MacBook Pro med beskadiget skærm, så skal skærmen skiftes ud gratis op til tre år efter købsdatoen. Eller op til et år efter den 16. oktober 2015, afhængig af hvilken periode, der er den længste.

Lyd & Billede har spurgt Apple, om det pågældende kvalitetsprogram også gælder i Skandinavien. Og om hvordan man skal forholde sig, hvis man har en MacBook med beskadiget skærm, men har købt maskinen hos en tredjeparts-forhandler. De har dog endnu ikke modtaget noget svar fra Apple.

23 kommentarer
Vis kommentarer