Kunstig intelligens fra Google lærer sig selv reglerne for computerspil

Kunstig intelligens tog lige et stort skridt – Google har skabt en maskine, der kan finde ud af at spille og vinde videospil af sig selv

Google har udviklet et  program som kan lære at spille OG vinde Atari-computerspil helt af sig selv. (Foto: PR)
Google har udviklet et program som kan lære at spille OG vinde Atari-computerspil helt af sig selv. (Foto: PR)

Hollywood har mange gange leget med tanken om kunstig intelligens – tænk bare på Skynet i Terminator. Så slemt er det heldigvis ikke, men i virkelighedens verden har forskere netop taget et stort skridt mod virkelig kunstig intelligens.

Se også: Beskyt dig selv på nettet med 5 simple råd

Det er nemlig lykkedes et forskerhold fra Google at skabe et program, som kan lære og vinde computerspil af sig selv. På den måde minder programmet om Deep Blue, som IBM byggede til at vinde i skak. Men forskellen er, at mens Deep Blue, lærte forskellige strategier til skak, så har Google's nye program tilegnet sig reglerne til forskellige spil – helt uden hjælp.

Space Invaders
I første omgang kan opdagelsen være vigtig for Google til ting som søgninger, stemmegenkendelse og oversættelse af sprog. Men længere ude i fremtiden håber forskerne, at læringssystemet kan være nyttigt for robotter og førerløse biler. Det skriver New York Times.

Se også: Mikrobølgeovn laver mad ud fra dine madvaner

Demis Hassabis, der ledede projektet, beskriver programmet som et enkelt generelt læringssystem, der kombinerer sanselig viden og læring. Denne dobbelte kapacitet, som er blevet kaldt "deep-Q-network" eller DQN, kan mestre og forstå strukturer. Det er vigtigt til at kunne tilpasse sig, en ting som hidtil kun har været forebeholdt levende organismer.

Google-programmet har med held lært sig reglerne til 49 Atari 2600 computerspil fra 1980'erne, for til sidst at finde de bedste strategier for sejr. Disse strategier omfattede navigation, handlinger og positive resultater, og tilmed at kunne udnytte de positive resultater. Spillene indholdt blandt andet klassikere som Space Invaders, og i mere end halvdelen af spillene kunne systemet spille næsten ligeså godt som menneskelige spillere. Tilmed med helt nye taktikker, som forskerholdet ikke kendte.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere