Lollipop til Sony Xperia Z2 og Z3 Compact

Sidste års topmodeller fra Sony får nu den nyeste Android-version

Sonys vandtætte topmodeller, Xperia Z3 og Z3 Compact, bliver nu opdateret til Android Lollipop. (Foto: Lyd & Billede)
Sonys vandtætte topmodeller, Xperia Z3 og Z3 Compact, bliver nu opdateret til Android Lollipop. (Foto: Lyd & Billede)

Android Lollipop er femte udgave af det mobile operativsystem fra Google, og hvor Android tidligere har haft et rodet og farvelade-agtigt designsprog, så er Lollipop konsekvent, simpelt og meget, meget brugervenligt.

I Googles egen Android-version, som vi har testet bl.a. på Nexus 6 fra Motorola og Nexus 9 fra HTC, kaldes det nye look for 'Material Design', men selv om Sonys telefoner kommer med Sonys eget designsprog, så lover den japanske elektronikgigant på sin blog, at den nye Android-version til Xperia Z3 og Z3 Compact 'vil være baseret på Googles Material Design, men samtidig vil bibeholde vores minimalistiske tilgang til brugerflade- og app-design'.

Læs også: Næste iPhone bliver lyserød og får Force Touch

Lollipop kommer også med et nyt look til notifikationer og låseskærm med bedre mulighed for brugertilpasning end hidtil.

Og Lollipops nye feature, der gør det muligt at oprette forskellige brugere, så en hel familie kan deles om en tablet, uden at arbejdsdokumenter kommer i farezonen, når ungerne vil spille Candy Crush, er også en del af opdateringen.

Læs også: Miniversion af Doros senior-smartphone

En knap så sexet, men faktisk meget vigtig nyhed i Lollipop er bedre mulighed for at styre indbygget hukommelse og eksterne hukommelseskort. Nu kan apps for eksempel køre fra SD-kortet, hvilket ikke tidligere var muligt.

Desværre har Sony endnu ikke meldt noget ud om, hvornår den tidligere topmodel, Xperia Z2, vil blive opdateret til Android Lollipop, men til gengæld lover de, at alle Sonys hidtidige Xperia Z-modeller – altså helt ned til den første Sony Xperia Z – vil blive opdateret på et tidspunkt.

1 af 2 (Foto: Lyd & Billede)
2 af 2 Sonys vandtætte topmodeller, Xperia Z3 og Z3 Compact, bliver nu opdateret til Android Lollipop. (Foto: Lyd & Billede)
17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere