Lynhurtig luksusmobil med børnesygdomme

HTC One er stadig en ikonisk telefon, men M9 lider af nye børnesygdomme

Plus:
Føles luksuriøs, hvilket får den til at skille sig ud fra konkurrenterne. Brugerfladen har gode funktioner uden at sløve telefonen. Fremragende lyd og imponerende ydelse.

Minus:
Bliver meget varm, når den belastes hårdt. Kameraet giver flere detaljer, men præsterer dårligt i svagt lys. Virker mere konservativ end innovativ.

Læs også: Samsungs forvredne Note

Ligesom tidligere er hele telefonen i metal, hvilket gør, at den virker meget stiv og solid. Desuden føles den mere luksuriøs end konkurrenternes mere eller mindre plasticagtige ydre. I modsætning til konkurrenterne har One M9 ikke nogen monsterstor skærm eller vanvittig opløsning, men den er skarp og detaljeret med flotte farver og fremragende kontrast.

 

Det mest overraskende ved M9 er, at HTC pludselig er gået bort fra deres tidligere UltraPixel-filosofi. Det primære kamera er i stedet blevet et mere traditionelt på 20 megapixel. I svagt lys er billederne nu så udtværet af billedbehandlingen, at de ser slørede ud. Under normale forhold får man skarpere billeder, men der mangler dynamik i farverne.

Læs også: Googles nye flagskib

God lyd har lige fra starten været noget, der fik One-serien til at skille sig ud. De to fremadrettede højttalere giver faktisk en reel stereoeffekt fra en almindelig smartphone, og med et par ordentlige hovedtelefoner er lyden rigtig god.

 

Takket være den nye processor er HTC One M9 skræmmende hurtig. I hvert fald et stykke tid, for hård belastning gør telefonen ubehageligt varm. Batterilevetiden oplevede vi som over gennemsnittet.

Konklusion
HTC One fortsætter i sin tredje udgave med at imponere os med fremragende kvalitet, let anvendelige funktioner og en luksusfølelse, der slår konkurrenternes. Med sine stereohøjttalere har den også bedre lyd end nogen anden mobiltelefon. Derimod imponerer det nu helt traditionelle kamera ikke. Og så er vi lidt bekymret over, at den bliver så varm, men disse problemer kan muligvis fikses med en opdatering.

Selv om vi ikke længere elsker den uforbeholdent, nærer vi stadig varme følelser for HTC One M9.

Samlet vurdering (1-6): 5

Læs hele testen her.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere