Mekaniske schweizer-ure bliver smarte

Den schweiziske ur-industri agter ikke at sidde passivt og se sin markedsandel svinde ind – nu kommer det første skridt mod intelligente, mekaniske ure

Mangler du et smart-ur med stil, så glæd dig. Tre schweiziske virksomheder kommer på markedet med smart-teknologi allerede fra maj. (Foto: PR)
Mangler du et smart-ur med stil, så glæd dig. Tre schweiziske virksomheder kommer på markedet med smart-teknologi allerede fra maj. (Foto: PR)

Smarte og ikke helt så smarte urkoncepter dukker op på nettet som paddehatte på en regnvåd græsplæne for øjeblikket. Mange af dem vil aldrig se dagens lys, men disse tre ure fra Frederique Constant, Alpina, og Mondaine vil være en realitet inden længe.

Ingen af virksomhederne af de virksomheder er dog blandt de mest kendte schweiziske urmagere. Men Alpina, som har været i branchen siden 1883, er velkendt blandt ur-nørder, og Mondaine fra 1951 er berømt for sit stilfulde urdesign, der bruges af de schweiziske jernbaner.

Læs også: Huawei kommer helt tæt på

Frederique Constant er en ren årsunge i sammenligning med de andre, og har kun eksisteret siden 1988. Nu er de gået sammen med MMT (Manufacture Moduler Technologies) i Genève om at skabe mekaniske ure i hhv. klassisk, minimalistisk og sporty design – med indbyggede smart-funktioner.

De tre ure bruger kvarts-urværk, som driver de analoge visere, men har et smartmodul indbygget, som registrerer brugernes aktiviteter.

Den lille skive med to visere, som er placeret nederst på urskiven, kan vise dato og andre data. Man trykker på kronen for at flytte den korte viser til at vise en bestemt funktion.

Smartmodulets MotionX-sensor kan for eksempel vise aktivitetsniveauet på dagen indtil nu eller søvnmønstret, og alle data kan vises med MotionX-app’en på din smartphone.

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Frederique Constant, Alpina, og Mondaine vil have flere modeller og varianter med MotionX-sensor indbygget, og de lover en batterilevetid på over to år. Noget ganske andet end de andre smart-ures batteritid for øjeblikket!

Læs også: Ny brugerflade til Netflix på tablets (måske)

Ideen er, at tilbyde nogle af funktionerne fra aktivitetsarmbånd i et ur, der er lavet med højere kvalitet og bedre finish end det typiske smart-ur. Et ur som du kan bære dagligt uden en grim touchskærm, og et ur der ikke skal genoplades hver aften.

Derfor er funktionerne begrænsede. Man kan ikke ringe op med det, svare på beskeder eller se, hvem der ringer. Men urene hævdes at være i stand til at advare om indkommende meddelelser.

Priserne er anslået til at starte fra omkring 3.000 kr, og de vil være til salg i løbet af maj-juni 2015.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere