Apple: Her er vores nye iPhone SE og iPad Pro

Ny 4 tommers iPhone og opdateret iPad er netop præsenteret i Californien - se her hvad de to iOS-enheder kan

Her præsenterer Apple den nye iPhone SE på størrelse med en 5s, men med opgraderet indhold

Som ventet præsenterede Apple for kort tid siden både en ny lille iPhone SE og en mindre, men opgraderet iPad Pro.

Det skete på et pressemøde, der begyndte klokken 18 i Apples hjemby Cupertino.

Se også: Får en ansigtsløftning: Nu kan du (snart) opdatere din iPhone

Her er alle specs for iPhone SE. (Foto: Apple)
Her er alle specs for iPhone SE. (Foto: Apple)
 

Sådan er den nye iPhone SE
iPhone SE hedder modellen, der i design ligner forgængeren iPhone 5S (der nu udgår, red.) næsten på en prik.

Telefonens skærm er på 4 tommer, men er rent teknologisk et godt mix af det, som iPhone 6 og iPhone 6S kan.

Der er bedre kamera, Touch ID, Live Photos og en række af andre funktioner i telefonen, der fås i størrelserne 16 og 64 GB.

Se også: Efter krig med Apple: Nu kan FBI (måske) åbne terrorist-telefon selv

Der var også nye remme i nylon til Apple Watch ved aftenens lancering. Samtidig sænkes prisen på selve uret en smule. (Foto: Apple)
Der var også nye remme i nylon til Apple Watch ved aftenens lancering. Samtidig sænkes prisen på selve uret en smule. (Foto: Apple)
 

Vi fraråder dog køb af en telefon med 16 GB. Især fordi Apple, modsat fx Samsung og Huawei, ikke sælger telefoner, hvor du kan sætte et billigt eksternt hukommelseskort i, og derfor nemt risikerer at løbe tør for plads.

Prisen for en 16 GB iPhone SE bliver 3.699 kroner og 4.599 kroner for 64 GB.

iPhone SE kan bestilles fra 29. marts og vil ifølge MereMobil.dk være i handlen 5. april.

Se også: Apple præsenterer ny iPhone og iPad i dag - men forvent ingen hits

Her er alle specs for den nye iPad Pro på 9,7 tommer. (Foto: Apple)
Her er alle specs for den nye iPad Pro på 9,7 tommer. (Foto: Apple)
 


Her præsenterer Apple den nye iPad

Sådan er den nye iPad Pro
Apple havde heller ingen overraskelser i ærmet, når det gælder iPad Pro i 9,7 tommers udgaven.

Den nye iPad ligner som forventet på mange områder iPad Pro i 12,9 tommer: har stereohøjttalere, kan tilsluttes et eksternt tastatur, og du kan bruge Apples Pencil på den.

Multibruger-funktionen er ny i iOS 9.3, men kan desværre kun bruges af professionelle brugere som firmaer og skoler. (Foto: Apple) Mobil - 21. mar. 2016 - kl. 19:54 Nu kan du downloade ny software til din iPhone og iPad

Prisen i Danmark begynder ved 5.299 kroner for 32 GB udgaven og op til 8.099 kroner for 256 GB i Wi-Fi-modellen.

Den store iPad Pro kommer fremover også i en 256 GB model - her er prisen 9.799 kroner for Wi-Fi-Modellen.

Lanceringsdatoen i Danmark er p.t. ukendt.

Se også: Pas på: MobilePay er ikke altid gratis på nettet


Hør mere om det kommende Apple-gear her


Se hele Apple-opsummeringen her

103 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere