Apple nægter at give kundeservice: Nu er de dømt til at hjælpe

Britisk mand måtte i retten for at få erstatning for Apple Watch, der blev solgt med falske løfter

Det er et ur som dette, at Apple nægtede at reparere, da glasset revnede efter blot 10 dages brug. (Foto: Apple)
Det er et ur som dette, at Apple nægtede at reparere, da glasset revnede efter blot 10 dages brug. (Foto: Apple)

Kan et ur, der hedder Sport til efternavn, også bruges til at dyrke sport med?

Nej, ikke hvis uret hedder Apple Watch til fornavn.

Se også: Du har gjort dem møgrige: Så mange penge har Apple i banken nu

Britiske Gareth Cross opdagede nemlig blot 10 dage efter købet af sit ur en revne og flere ridser i det. Og så blev han både overrasket og skuffet:

- Jeg havde ikke gjort noget vildt med uret, fortæller manden til BBC.

- Men da revnen blev større og større, bad jeg Apple reparere det.

Se også: Deric vandt over Apple: - De skal ikke træde på kunderne

Sagen endte i retten
Hos Apple mente man bestemt ikke, at skaden i uret var dækket af garantien, selv om det blev solgt med et løfte i Apples markedsføring om at være stødsikkert.

De påstod i stedet, at Gareth selv havde ødelagt uret. Men Apple nægtede samtidig at udlevere deres beviser på den påstand og stoppede med at kommunikere med ham.

Og så blev Gareth Cross tvunget til at gå i retten, hvor han nu har vundet sagen:

- Jeg havde svært ved at forstå, hvorfor Apple ville i retten med sagen.

- Det eneste, jeg ønskede, var at holde på min rettigheder som forbruger.

Se også: Risiko for stød: Apple trækker stik til oplader tilbage

Vil købe uret igen
Apple skal nu refundere urets værdi og betale sagens omkostninger.

Og trods sine dårlige oplevelser med firmaet er Gareth Cross parat til at købe et Apple Watch igen.

Se også: Kontant afvisning af enke: I døden er Apple træls at slås med

Han var nemlig glad for uret - men ked af den dårlige service han fik. Han planlægger dog at vente med at købe til der senere i år kommer en opdateret udgave af uret.

Apple ønsker ikke at kommentere sagen over for BBC. Men firmaet har i dag fjernet løftet om, at uret er stødsikkert fra sin markedsføring i England.

Gareth har i øvrigt fået sit gamle ur tilbage fra Apple i den ødelagte tilstand.

Mobil - 25. nov. 2015 - kl. 10:00 Nu reagerer Apple: Vores ur har ikke brændt Jørgens arm

119 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere