Apple narret af snu bande: Sådan rydder de hylderne for iPhones

Genierne hos Apple har fundet deres overmænd, der bruger udspekuleret trick til at forsyne sig fra butikker i New York

Hvis man ligner en 'af de blå tjenere' i en Apple Butik, kan man også snyde sig ind og sjæle iPhones i store mængder. Det har en bande på tre udnyttet groft i New York. (Foto: Koji Sasahara/AP)
Hvis man ligner en 'af de blå tjenere' i en Apple Butik, kan man også snyde sig ind og sjæle iPhones i store mængder. Det har en bande på tre udnyttet groft i New York. (Foto: Koji Sasahara/AP)

Mindst tre gange er det lykkedes en bande at stjæle ulåste iPhones fra Apple-butikker i New York.

Første gang lykkedes det i februar banden på tre personer at få otte iPhones til mere end 25.000 kroner med sig. Og senere var udbyttet 59 iPhones til en værdi af over 500.000 kroner.

Se også: Apples overraskende plan: Færre nye iPhones fremover

Klæder sig ud som personale
Endnu et kup skete forleden, da 19 iPhones på samme måde forsvandt fra en butik i SoHo.

Alle gange er det samme tricks nemlig blevet brugt: et af bandemedlemmerne har den samme type tøj på, som personalet i butikken. Det gør det nemt at komme hen til skufferne, som er fyldt med nye telefoner.

De andre bandemedlemmer har samtidig distraheret det ægte personale eller fungerer som 'pakdyr', når de mange iPhones skulle bæres ud af butikken.

Se også: Tak Apple: Nu dræbes denne ubrugelige lille iPhone

Ulåst tyvegods
Telefonerne var ikke sikret elektronisk og er ulåste.

Men da Apple kender serienumrene på telefonerne, burde der være en mulighed for at spore og endda spærre tyvegodset, når det på et tidspunkt bliver aktiveret.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere