Apple: Så ofte beder dansk politi om hjælp til at spore iPhones

Politiet bad sidste år om data fra flere end 500 iPhones og iPads - se her hvor ofte Apple hjalp dem

Dansk politi spørger ofte Apple om hjælp med at spore og hente data fra en stjålet eller bortkommen iPhone. (Foto: Colourbox)
Dansk politi spørger ofte Apple om hjælp med at spore og hente data fra en stjålet eller bortkommen iPhone. (Foto: Colourbox)

Kun Sverige er mere aktiv end Danmark, når det gælder om at få Apples hjælp til at spore og hente data fra en iPhone eller iPad.

Det viser en frisk opgørelse, som Apple har lavet.

Se også: USA advarer: Slet dette Apple-program fra din computer i dag

Sporer stjålne telefoner
181 gange fik firmaet sidste år en anmodning fra de danske myndigheder, der ville have data om hele 568 enheder.

136 anmodninger - eller tre ud af fire gange - sagde Apple ja til at hjælpe. Der er ingen informationer om, hvor mange enheder der blev hentet data fra.

Ifølge IT-firmaet handler en del af anmodningerne om at hente data fra forsvundne eller stjålne iPhones og iPads.

Hackerne har fundet en sikkerhedsfejl i softwaren, der gør det muligt at få adgang til en låst iPhone 5C. (Foto: Apple) Mobil - 13. apr. 2016 - kl. 11:17 FBI afsløret: Betalte hackere for at åbne iPhone

Giver sjældent adgang til beskeder og billeder
Imødekommenheden fra Apple er noget mindre, når det gælder anmodninger om at give myndighederne adgang til at se indholdet på brugernes iCloud-konto, fx beskeder, emails og billeder.

Her bad Danmark sidste år om adgang til syv konti, men fik kun data ud af to. Som hovedregel forlanger Apple en retskendelse i denne type af sager.

I et enkelt tilfælde har Apple også frivilligt bistået de danske myndigheder med data i en ekstraordinær nødsituation.

Situationen opstod i 2. halvår af 2015 - men Apple fortæller ikke mere om, hvad situationen handlede om.

Du kan læse hele rapporten for 1. halvår 2015 her - og 2. halvår her.

(Arkivfoto: AP) Samfund - 9. apr. 2016 - kl. 07:03 FBI vil have Apple til at tvangsåbne iPhone igen

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere