Sådan tjekker du om din iPhone-reparatør har snydt dig

En enkelt dråbe vand kan afsløre, om din iPhone er repareret med uoriginale dele

Ved at lægge en dråbe vand på din iPhones front kan du se, om skærmen er original, eller du er blevet snydt. (Foto: Ekstra Bladet)
Ved at lægge en dråbe vand på din iPhones front kan du se, om skærmen er original, eller du er blevet snydt. (Foto: Ekstra Bladet)

Der advares jævnligt mod de billige, uautoriserede mobil-værksteder, der for en slik kan gøre din iPhone som født på ny - i hvert fald på overfladen. For når telefonen går i stykker igen, og du sender den til et autoriseret værksted, opdager du måske, at den første gang blev repareret med uautoriserede dele. Og det selvom reparatøren lovede dig, at det skam var originale Apple-dele, der blev sat i.

Står du først med den viden, gælder nemlig hverken garantien eller den lovede langtidsholdbare telefon. Det skriver siden mobil.nu.

Jan havde drømt om en iPhone i lang tid, efter 30 minutter blev drømme til et mareridt.  foto: rené  schütze Vagthundene - 19. apr. 2010 - kl. 13:48 Min iPhone var i stykker, da jeg købte den

Ifølge mobil.nu kan du lægge et par dråber vand på din iPhones frontskærm. HVis dråberne bliver liggende fine og runde, kan du regne med, at skærmen er original. Flyder de derimod ud, er skærmen sandsynligvis uoriginal.

Er du blevet lovet originale dele, men har fået en uoriginal front sat på hos raparatøren, kan du i første omgang klage og bede om at få originale dele på. I næste omgang kan du søge hjælp hos Forbrugerklagenævnet, hvis du kan dokumentere, at du er blevet lovet originale dele.

Apple: Brug din forhandler
Det er måske fristende at bruge en billig, uautoriseret reparatør, hvis din iPhone har fået for mange ridser, eller fronten er smadret. Men bruger du ikke en autoriseret forhandler, gælder Apples garanti ikke, hvis din iPhone efterfølgende går i stykker. Det oplyser Apple selv.

Se også: iPhone-kunder nægtet reparation og ombytning og

3: Vi bliver ikke presset

Hos mobilselskabet 3 afviser pressechef Stine Green Paulsen at være presset af Apples ombytningspolitik.

- Det er korrekt, at Apple giver forhandlerne en reklamationsret på et år. Men det er os, der har kundeforholdet, og vi følger den reklamationsret, der er i Danmark.

- Så I mener ikke, at I er presset af Apple i denne henseende?

- Nej, vi er ikke presset af Apple, tilføjer pressechefen.

- Flere iPhone-kunder fortæller, at de bliver nægtet ombytning og reparation, selv om de tydeligvis har krav på det. Er det en tilfældighed?

- Hvis en kunde først finder ud af, at telefonen er gået i stykker, når han kommer hjem med den, så er vores procedure altid at sende telefonen til et eftersyn på værkstedet. Vi kan jo ikke vide, hvordan fejlen er opstået, og derfor har vi også ret til at sende varen til reparation i stedet for at ombytte, hvis vi vurderer dette. Det er straks noget andet, hvis kunden åbner varen i butikken og opdager en fejl, så får kunden selvfølgelig en ny, tilføjer Stine Green Paulsen.



Derfor lyder rådet, at man bør få sin telefon repareret dér, hvor man har købt den. Apple bekræfter over for ekstrabladet.dk, at alle teleselskaber, der sælger Apple-produkter, giver autoriseret service og bruger originale reservedele, således at garanti ikke bortfalder.

Se listen over danske autoriserede iPhone-reparatører her

1 af 2 Her ses forskellen på en original og en uoriginal iPhone-front. På den originale ligger dråberne fine og runde, mens de flyder ud på det uoriginale. (Foto: mobil.nu)
2 af 2 Ved at lægge en dråbe vand på din iPhones front kan du se, om skærmen er original, eller du er blevet snydt. (Foto: Ekstra Bladet)
0 kommentarer
Vis kommentarer