Sony Ericsson bliver til Android

Flyvende ikoner og åben software er nyeste hit, mener Sony Ericsson - anmelderne er dog blandet fornøjede over den kommende Android-model X10

Det bimlede - og bamlede - bogstaveligt talt, da Sony Ericsson i denne uge viste sit nyeste skud på 'mobiltelefonstammen'. For der er i den grad tale om et stilskifte på softwaren i firmaets kommende mobiltelefoner.

Åben software - bedre kendt som Android - finder nemlig vej ind i sin første model fra Sony Ericsson kaldet Xperia X10. Vi fik et kig på modellen, der er i den dyre men også smarte ende. Og selvom vi ikke længere gider skrive om 'iPhone-killers', så lægger X10 sig tydeligt i sporet efter Apples kæmpe succes.

Umiddelbart er indtrykket af telefonen positivt. Særligt ideen om at samle alle oplysninger på dine venner under samme fane virker ret smart. Hvis for eksempel du kender Jens Jensen - der både har nogle kontaktoplysninger, er på Twitter og på Facebook - så samles alle oplysninger fra alle steder ret logisk i X10.

Satser på andre
Fingertouch-telefonen, der ventes at lande på den forkerte side af 4000 kroner uden abonnement, reagerer hurtigt på tryk. Men som anmelderne påpeger i tv-indslaget herover, er der langt fra en demonstration til et pressemøde og så til det endelige produkt. Og vi giver dem ret.

Sony Ericsson har i øvrigt besluttet sig for, at man fortsat satser på andre styresystemer. Med andre ord er både Windows og Symbian fortsat inde i varen - men nu med en ny bror: Android!

Det skriver de andre
Mobilsiden: Virker lækkert, men.. - Magasinet Mobil: Bedre end HTC Hero

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere