Prisbillige designmobiler fra Sony

Sony lokker med to nye mobiler, der kombinerer elegant design med overkommelig pris – rammer butikshylderne inden sommer

Sony Xperia S ryger ud i butikkerne i denne uge, og de billigere U og P-modeller rammer butikshylderne inden sommer. (Foto: Jeppe Christensen)
Sony Xperia S ryger ud i butikkerne i denne uge, og de billigere U og P-modeller rammer butikshylderne inden sommer. (Foto: Jeppe Christensen)

Det er blot 10 dage siden at Japanske Sony for alvor droppede svenske Ericsson, og nu har den japanske elektronikgigant fuld kontrol over sin mobildivision.

På CES-messen i Las Vegas tilbage i januar stiftede vi bekendtskab med firmaets nye flagskibsmodel, Xperia S, der ryger ud i butikkerne i denne uge, og senere i år følger Sony op med to nye modeller, der langt hen af vejen minder om Xperia S-modellen, men med mindre potente specifikation og tilhørende lavere pris.

Xperia P-modellen er 10,5 millimeter tyk og kommer med en 4-tommer skærm, der ifølge Sony er så lysskarp, at den kan bruges uden problemer i direkte solskin. Mobilen har et 8-megapixel kamera og indbygget NFC-teknologi, der har stort potentiale til brug ved sikre finansielle overførsler, nem parring med tilbehør eller gør det muligt at bruge mobilen som virtuel nøgle til bilen eller hotelværelset.

LÆS OGSÅ:Virtuel slåskamp bryder ud på Ekstra Bladet

Slut mobilen til stuealtret
Det er dog småt med brug af NFC-teknologien i den virkelige verden, så Sony har opfundet såkaldte ”smart tags,” der gør det muligt at programmere mobilen til forskellige scenarier, eksempelvis klargøre mobilen til din morgenløbetur med den rigtige afspilningsliste, Bluetooth-hovedtelefoner og din fitness-app.

Til Xperia P kommer en Sony med en SmartDock, som gør det nemt at forbinde til flere skærme. Sony forestiller sig, at du med en tv-fjernbetjening nemt kan navigere i mobilens medieindhold, se HD-videoer eller de seneste film eller tv-serier stuens fladskærm. Dock’en har også USB-stik, så du kan tilslutte mus og tastatur til websurf eller når der skal komponeres længere e-mails.

Sony Xperia U er 12 millimeter tyk, kommer med en 3,5-tommer skærm og et 5-megapixel kamera. Det gennemsigtige element i bunden af telefonen kan matche farven på det billede, du kigger på, eller album-grafikken til det musiknummer, du lytter til. Xperia U kan også personliggøres med forskellige covers og temaer til at afspejle brugernes personlighed og humør, fortæller Sony.

LÆS OGSÅ:Sonys første mobil afsløret

Sony: Indhold er konge
Vi kender endnu ikke de danske priser, men Sony gjorde det klart, at de to nye mobiler går efter det brede marked, hvilket kan oversættes til forholdsvis lave priser. De rammer butikshylderne inden sommer.

Sonys nye topboss, Kazuo Hirai, sagde også, at Sony vil bruge sine styrker indenfor film, musik, gaming og foto til at skabe attraktive smartphones og tablets, der hæver niveauet i forhold til konkurrenterne.

Både Xperia P og U kommer med Android 2.3, men får en opgradering til Android 4.0 kort efter lancering.

1 af 2 Sonys nye mobiler har udseendet i orden, og Sony lover at en god brugergrænseflade og adgang til masser af indhold fuldender oplevelsen. (Foto: Jeppe Christensen)
2 af 2 Sony Xperia S ryger ud i butikkerne i denne uge, og de billigere U og P-modeller rammer butikshylderne inden sommer. (Foto: Jeppe Christensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer