Lækkert Samsung-grej afsløres i Barcelona

Alt tyder på, at Samsung gør klar til at lancere Galaxy S III-mobil samt Android-tablet med vild HD-skærm og superhurtig indmad

Dette billede dukkkede fornyeligt op på nettet, men der er tale om et fanskabt koncept og ikke Samsung Galaxy S III. Måske mobilen alligevel kommer til at se sådan her ud.
Dette billede dukkkede fornyeligt op på nettet, men der er tale om et fanskabt koncept og ikke Samsung Galaxy S III. Måske mobilen alligevel kommer til at se sådan her ud.

I slutningen af februar mødes alverdens mobilproducenter i Barcelona for at præsentere deres nyeste grej på Mobile World Congress, der løber fra den 27. februar til den 1. marts.

Sidste år brugte Samsung messen til at præsentere Galaxy S II-mobilen, der sidenhen har taget verdenen med stor, og der er udbredt forventning om, at vi i år vil se efterfølgeren, Samsung Galaxy S III.

Nu har Samsung selv bekræftet eksistensen af mobilen ved et uheld på sin webside. En model med modelnummeret GT–I9300 dukkede nemlig. kortvarigt op på firmaets ”Global Download Center. Den oprindelige Galaxy S har modelnummer GT-I90XX, Galaxy S II GT-I91xx og den nye Galaxy Nexus hedder GT-I9250 i Samsungs eget univers.

Det forventes at Samsung Galaxy S III vil få en ultratynd profil, skærm med HD-opløsning, 12-megapixel kamera og en superhurtig quadcore-chip med hele fire processorkerner.

LÆS OGSÅ:Androiderne haler ind på iPad

Tablet med ultraHDskærm
Samtidig forlyder der også rygter om, at Samsung vil afsløre en tablet-computer med ultrahøj skærmopløsning. Maskinen vil sandsynligvis få en 11,6-tommer skærm med 2560×1600-pixel opløsning og den vil bruge koreanernes egen Exynos 5250-processor, der understøtter hastigheder på helt op til to gigahertz.

Der er udbredt forventning om, at Apple til marts eller april vil annoncere iPad 3 med en skærmopløsning på 2048 x 1536, men det ser ud til at æble-firmaet måske bliver slået på målstregen af Samsung.

Vi finder ud af det om små fire ugers tid.

1 af 2 Samsung har selv afsløret eksistensen af mobilen på sit eget Global Download Center.
2 af 2 Dette billede dukkkede fornyeligt op på nettet, men der er tale om et fanskabt koncept og ikke Samsung Galaxy S III. Måske mobilen alligevel kommer til at se sådan her ud.
0 kommentarer
Vis kommentarer