Nokias første Windows-mobil afsløret!

Nokias direktør, Stephen Elop, har selv afsløret firmaets kommende Windows-mobil, Sea Ray, ved en hemmelig Nokia-begivenhed. Se videoen her

Nokias første Windows Phone 7-mobil har kodenavnet Sea Ray. (Foto: technet.hu)
Nokias første Windows Phone 7-mobil har kodenavnet Sea Ray. (Foto: technet.hu)

Tidligere på ugen lød det fra Nokia, at firmaet ønskede at hemmeligholde detaljerne om firmaets kommende mobiler med Windows Phone 7 på en næsten Apple-agtig måde. Lad os bare sige, at det ikke ligefrem er lykkedes. Den ungarnske webside, Technet.hu, har nemlig offentliggjort en over 20-minutter lang video fra en tophemmelig Nokia-begivenhed, hvor firmaets direktør, Stepehn Elop, viste firmaets første Windows Phone 7-mobil frem.

Superfortroligt
I videoen ser du Nokia-bossen bede deltaerne om at gemme kameraer og optageudstyr væk, så ’dette super fortrolige produkt ikke ville slippe ud i bloggosfæren,’ men alligevel lykkedes det altså ungarerne at filme hele begivenheden og derefter smide videoen op på nettet.

Det har skabt spekulationer om, hvorvidt dette er Nokias forsøg på at bygge hype op omkring sine kommende mobiler med Windows Phone 7.

LÆS OGSÅ:Nokia-boss: Vi har ingen plan B

Ligner Nokia N9
Mobilen har kodenavnet Sea Ray og minder umiddelbart meget om den kommende Nokia N9-mobil med MeeGo-operativsystemet. Det kunne tyde på, at Sea Ray ikke er bygget fra bunden som en Windows-mobil, men i stedet er et gadekryds mellem N9 og Windows Phone 7. Ovenstående foto i højre side fra websiden Xda-developers.com viser da også, at Sea Ray ikke har tre dedikerede knapper på fronten – som alle andre Windows-mobiler – men i stedet bruger virtuelle knapper nederst på skærmen.

Flere mobiler på vej
Sea Ray har et 8-megapixel kamera på bagsiden, og bruger den kommende udgave af Windows Phone 7, med kodenavnet Mango, som Microsoft lancerer til efteråret.

Stephen Elop afslørede på mødet, at Nokia kommer med en række forskellige mobiler med Windows Phone 7, og nogle vil være helt anderledes end Sea Ray.

Du kan se en kort 55-sekunders video af mobilen her på YouTube, mens hele begivenheden kan ses på Technet.hu.

1 af 2 Mobilen har ikke fysiske knapper på fronten, men i stedet virtuelle taster nederst på skærmen. (Foto: Xda-developers.com)
2 af 2 Nokias første Windows Phone 7-mobil har kodenavnet Sea Ray. (Foto: technet.hu)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere