Nokias første Windows-mobil til oktober

Det ser ud til, at Nokia afslører sin første mobil med Windows Phone 7 den 26. oktober, hvor finnerne afholder stor konference i London

Nokia har frigivet dette billede af hvordan kommende mobiler med Windows Phone 7  kunne tage sig ud. Måske ser vi den første til oktober. (Foto: Nokia)
Nokia har frigivet dette billede af hvordan kommende mobiler med Windows Phone 7 kunne tage sig ud. Måske ser vi den første til oktober. (Foto: Nokia)

Nokia har netop annonceret datoerne for sin årlige Nokia World-konference. I år løber udviklerkonferencen af stablen den 26.-27. oktober i London, hvilket har sat gang i spekulationen om hvorvidt det finske mobilfirma her vil afsløre sin første mobil med Windows Phone 7.

Oprindelig lød budskabet fra Nokia, at de første Windows Phone 7-mobiler først ville blive klar i 2012, men sidenhen har firmaet meddelt, at mobilerne bliver klar i løbet af efteråret i år. Desværre bliver der sat fokus på de store europæiske lande og det betyder, at vi nok må vente længere tid her i Danmark.

LÆS OGSÅ:Nokia-boss: Vi har ingen plan B

Microsoft er klar med sin næste store opdatering til Windows Phone 7, med kodenavnet Mango, i løbet af efteråret, og det forventes at Nokia vil bruge en modificeret udgave af dette operativsystem. Mango kommer med mange forbedringer, deriblandt understøttelse for multitasking, flere lokale sprog og en helt ny internetbrowser baseret på Internet Explorer 9.

Nokia har netop annonceret N9-mobilen, der bruger MeeGo-softwaren udviklet i samarbejde med Intel. Det er dog usikkert hvor meget Nokia fremover vil bakke op om MeeGo nu hvor finnerne har indgået et strategisk samarbejde med Microsoft om brugen af Windows Phone 7.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere