Her er mobilen med cigarettænder

Machismo er utvivlsomt den hotteste mobil på markedet netop nu. Den har indbygget lighter

- Hæng lige på, mor, jeg tænder lige en cigaret.
- Hæng lige på, mor, jeg tænder lige en cigaret.

Sig farvel til alt for mange ting i lommerne og goddag til den varmeste nyhed på mobilmarkedet netop nu, The Machismo med indbygget lighter.

Den er netop blevet sat til salg i Kina hos Chinavasion, der på sin hjemmeside forklarer, hvorfor den er så smart, at du bare må have fingrene i den:

'Problemet med det moderne liv er, at du er nødt til at bære rundt på alt for mange ting i dine lommer. Tegnebog, nøgler, iPod, mobiltelefon, og hvis du er ryger - en lighter. Her er den perfekte løsning - The Machismo. I stedet for at bære på en telefon OG en lighter, vender du bare denne fantastiske telefon, skubber sikkerhedslågen til side, og to sekunder senere er og det underliggende glødeelemet klar. Placer din cigaret på element et og sug. Din cigaret er tændt og klar til nydelse.'

The Machismo koster cirka 400 kroner, men så får du også en 2,5 tommer trykfølsom skærm, 2GB TF MicroSD Card, Dual SIM, kamera og videooptager.

Det er nok tvivlsomt, om mobilen kommer til Europa, men vi må jo ikke ryge nogen steder alligevel.

1 af 2 Rigtige mænd tænder cigaretter med mobilen (mens de drikker Carlsberg, åbenbart).
2 af 2 - Hæng lige på, mor, jeg tænder lige en cigaret.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere