Apple overhaler Nokia på mobilmarkedet

Apples iPhone er så populær, at firmaets har opnået et større driftsoverskud end mobilgiganten Nokia i årets tredje kvartal

Den populære iPhone er en guldgrube for Apple. (Foto: Ekstra Bladet)
Den populære iPhone er en guldgrube for Apple. (Foto: Ekstra Bladet)

Nye vinde blæser over markedet for mobiltelefoni.

Nokias status som nummer ét er alvorligt truet af Apple og firmaets iPhone. Så truet, at Apple har kunnet præstere et større driftsoverskud i årets tredje kvartal end den finske konkurrent, der ellers hidtil har toppet listen.

En opgørelse fra analysefirmaet Strategy Analytics viser således, at Apples driftsoverskud på mobiltelefoni i kvartalet er på 1,6 milliarder (7,96 milliarder danske kroner) dollar mod Nokias 1,1 milliarder dollar (5.47 milliarder danske kroner)

Det flotte resultat kommer på trods af, at Apple er en forholdsvis ny spiller på mobilmarkedet - firmaet lancerede sin iPhone i 2007.

Apple solgte 7,4 millioner eksemplarer af den populære telefon i perioden fra juli til september i år, hvilket indbragte, hvad der svarer til knap 22,4 milliarder danske kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere