Webside: iPhone 5 bliver helt anderledes

Apples næste iPhone får et helt nyt udseende og lanceres ved en event til august, rapporterer amerikansk gadgetblog

Den næste iPhone vil angiveligt se helt anderledes end den nuværende iPhone 4. Lancering til august, skriver gadgetblog. (Foto: Thisismynext)
Den næste iPhone vil angiveligt se helt anderledes end den nuværende iPhone 4. Lancering til august, skriver gadgetblog. (Foto: Thisismynext)

Den næste iPhone får et helt anderledes design end den nuværende iPhone 4. Det er hvis vi skal tro den amerikanske gadgetblog, Boy Genius Report, der har informationen fra, hvad de kalder ’en pålidelig kilde.’

Boy Genius Report skriver at designet af den næste iPhone vil være ’radikalt anderledes’ og at mobilen angiveligt vil blive lanceret ved en presseevent i starten eller midten af august. Den vil så kunne hives ned fra butikshylderne allerede i slutningen af august.

LÆS OGSÅ:Grotesk tynd Steve Jobs: Ingen ny iPhone

Tidligere presserapportager har ellers indikeret, at den næste iPhone vil blive annonceret til september med tilgængelighed i november, og at mobilen ville blive en opgraderet udgave af iPhone 4 med hurtigere indmad og bedre kamera.

Apple har netop vist sin kommende software til iPhone, iPad og iPod – iOS5 – og meddelt, at den er klar til efteråret. Det forventes at den næste iPhone først lanceres når iOS5 er endelig færdig.

Alle tidligere iPhone-modeller er blevet annonceret i juni, men i år får vi altså lov til at vente et par ekstra måneder.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere