HTC: Vi mente det ikke

Efter sønderlemmende kritik fra brugere verden over, drejer HTC nu på en tallerken og lover nu at HTC Desire får opdatering til Android 2.3

HTC vil alligevel opdatere Desire til Andrioid 2.3. Igår sagde firmaet ellers at mobilen ikke havde hukommelse nok. (Foto: HTC)
HTC vil alligevel opdatere Desire til Andrioid 2.3. Igår sagde firmaet ellers at mobilen ikke havde hukommelse nok. (Foto: HTC)

I går kunne vi berette at HTC trods tidligere løfter ikke ville udgive en opdatering til firmaets populære Desire-mobil, så den bliver udstyret med den nyeste version af Android-operativsystemet. I dag har piben fået en anden lyd.

- I modstrid med hvad vi sagde tidligere, så bringer vi alligevel Gingerbread (Android 2.3, red.) til HTC Desire, oplyser firmaet.

Forleden skrev HTC ellers på Facebook, at HTC Desire ikke havde nok hukommelse, og at mobilen derfor ikke kunne levere en tilfredsstillende oplevelse med både Android 2.3 og HTCs egen Sense-brugergrænseflade. Det ser ud til, at det var en sandhed med modifikationer.

LÆS OGSÅ: Se hvor farlig din mobil er

Brugerne: Farvel, HTC
HTC har fået en god portion dårlig medieomtale verden rundt, og ejere af firmaets mobiler har udtalt sig kritisk på diverse onlinemedier. Henrik C. skrev i en kommentar her på Ekstrabladet.dk, at softwareopdateringer ’ellers var et af argumenterne for at jeg købte en HTC, men så køber man jo bare et andet mærke næste gang. Farvel HTC:’

Nogle brugere spekulerer, at HTC prøver at slippe udenom at opgradere softwaren på de ældre mobiler i forsøget på at lokke brugerne til at købe helt nye modeller.

Google, der driver udviklingsarbejdet bag Android, har fornyelig annonceret et initiativ med blandt andet HTC; der skal garantere at brugere kan forvente softwareopdateringer til nye mobiler i op til 18 måneder efter lanceringen.

HTC har ikke sagt noget om, hvornår vi kan forvente 2.3-opdateringen til Desire.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere