Nokia-boss: Vi har ingen plan B

Nokias kommende mobiler med Windows Phone 7 har bare at blive en succes – der er nemlig ingen plan B, siger Nokias direktør, Stephen Elop

Windows Phone 7 har bare at blive en succes for Nokia. Firmaet har nemlig ingen plan B, siger firmaets direktør. (Foto: Nokia)
Windows Phone 7 har bare at blive en succes for Nokia. Firmaet har nemlig ingen plan B, siger firmaets direktør. (Foto: Nokia)

Nokia er i fuld gang med at udvikle smartphones med Microsofts Windows Phone 7-operativsystem, men hvis forbrugerne ikke lader sig lokke at de kommende mobiler, så er der ingen plan B. Det er i alt fald hvis vi skal tro Nokias nye direktør, Stephen Elop.

I et interview med den amerikanske tv-station, CNBC, fortæller Elop, at Nokia ikke har en alternativ plan i tilfælde af, at Windows-mobilerne flopper.

- Plan B er at sikre at Plan A bliver succesfuld, sagde Elop. ’Vi har de nødvendige ingredienser for at skabe en succes. Forbrugerne siger, at Windows-operativsystemet er godt og leverer en mere tilfredsstillende brugeroplevelse end de konkurrerende platforme, men Microsoft har ikke haft en partner, der virkelig kan få det bedste ud af Windows Phone 7,’ sagde han.

LÆS OGSÅ: Insider: Microsoft køber Nokia

Nye mobiler sidst på året
Nokia-bossen fortæller, at ved at samarbejde om hardware, software og internettjenester, så vil hans firma og Microsoft være i stand til at skabe en stor succes.

Nokia er i gang med at afvikle Symbian-operativsystemet, der har været brugt i firmaets mobiler over de sidste 10 år. Finnerne er også i færd med at udvikle et nyt Linux-baseret operativsystem, MeeGo, med chipgiganten Intel, men arbejdet skrider langsomt frem og platformen spås ikke mange chancer i konkurrencen mod Apple iOS og Google Android.

LÆS OGSÅ: Nokia fyrer 950 i Danmark

De første Nokia-mobiler med Windows Phone 7 forventes klar i løbet af slutningen af året.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere