Se verdens dyreste mobiltelefon

Prisen er 15,7 millioner kroner, men så får du også 271 gram 22 karat guld, 190 diamanter og en telefon. Se den her

Den nye iPhone 3GS i Supreme-indpakning indeholder 271 gram guld og næsten 200 diamanter. (Foto: Skærmbillede fra Stuarthughes.com)
Den nye iPhone 3GS i Supreme-indpakning indeholder 271 gram guld og næsten 200 diamanter. (Foto: Skærmbillede fra Stuarthughes.com)

Den har været under udvikling i 10 måneder, men nu er Goldstriker International endelig klar med, hvad de selv kalder 'verdens dyreste mobiltelefon.'

Og prisen er da også i den høje ende. 15,7 millioner kroner skal du have op af lommen, hvis du skal have den med hjem i en indkøbspose. Men så får du også en iPhone 3GS pakket ind i 271 gram 22 karat guld, 136 diamanter på fronten på i alt 68 karat og et logo i guld på bagsiden med i alt 53 diamanter. Navigationsknappen på fronten af telefonen huser en enkelt diamant på 7,1 karat.

Goldstriker International er et firma, der har specialiseret sig i at levere skræddersyede luksusprodukter - og det lykkes jo meget godt. Så er det bare at håbe, at der er nogen hjemme, når du ringer.

Se flere billeder her

1 af 2 Sådan ser en telefon til næsten 16 millioner kroner ud.
2 af 2 Den nye iPhone 3GS i Supreme-indpakning indeholder 271 gram guld og næsten 200 diamanter. (Foto: Skærmbillede fra Stuarthughes.com)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere