Få dobbelt så meget ud af HTC One

HTC’s flagskibsmodel kommer nu i en ny version med plads til to SIM-kort samt microSD-kort.

Har du to telefonnumre – for eksempel ét til privat brug og ét til dit arbejde – behøver du ikke længere slæbe rundt på to mobiltelefoner. En ny version af HTC One er den første high-end smartphone på markedet, der understøtter dual active SIM.

Læs også: High-End parade på Kalvebod Brygge

De to sim-kort fungerer simultant og kan nemt skræddersyes ved at tilknytte forskellige ringetoner og notifikationer til hvert kort. På den måde kan man altid høre, om det er en arbejds- eller privatkontakt, der ringer.

Der er dog ingen risiko for at miste et opkald, da man stadig bliver notificeret om indkomne opkald, selvom man snakker i telefonen. En anden nyttig feature giver brugeren mulighed for at vælge om opkald og SMS’er skal foretages fra det ene eller det andet kort.

Læs også: Stå tidligt op med UE Boom

Udover at have plads til to SIM-kort, er der under det aftagelige bagdæksel gjort plads til et microSD-kort. Dermed kan HTC One’s interne hukommelse øges med op til 64GB. 4G/LTE understøttes ikke. SIM-1 understøtter op til 3G, mens SIM-2 blot understøtter EDGE.

Alle øvrige specifikationer har HTC One Dual Sim til fælles med den oprindelige HTC One.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere