Mobilhylstret, der klarer lidt af hvert

Hylstre fra Cat beskytter din iPhone, iPad eller Samsung Galaxy

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Hvis du er bange for, at telefonen eller din tablet får knubs i en hård verden, har Bullitt Mobile Ltd som fremstiller mere end almindeligt robuste telefoner og hylstre under navnet Cat (fra Caterpillar) en serie tilbehør klar til julehandelen, der lover at forene beskyttelse med rustik stil.

Læs også: Trådløs højttaler der tåler mosten

Der findes covers til iPhone 5S, iPhone 4, iPad Air og Samsung Galaxy S4.

Materialet i alle covers kaldes ifølge Catphones.com SAIFTM. Det er angiveligt i stand til at ændre egenskaber afhængig af, hvor hurtigt det skal reagere på stød. Det er således fleksibelt, men stivner ved slag.

Ifølge en undersøgelse fra analysefirmaet SquareTrade er ejere af smartphones 10 gange mere udsatte for utilsigtede skader på deres telefon end for tab eller tyveri.



Hvis du er en by-cat, er der et hylster med 'urbant' design og metalbeskyttede kanter. (Foto: PR)
Hvis du er en by-cat, er der et hylster med 'urbant' design og metalbeskyttede kanter. (Foto: PR)


De nye covers findes i henholdsvis 'urbant' og 'active'. Design-dyrkere kan for eksempel glæde sig over elegante metaldele ved kanterne på coveret i den urbane serie (til venstre på billedet over artiklen).

Læs også: Ny Android-app fra Libratone

Men det koster lidt ekstra. Er man mere en outdoor-type, kan man lidt billigere få samme beskyttelse med active-serien (til højre på billedet over artiklen). I begge tilfælde kan apparaterne tåle at falde fra 1,8 meters højde, når de er monteret i deres cover.



Er du mere en gård-cat, vil 'utility'-udgaven nok tiltale dig. Den er også lidt billigere. (Foto: PR)
Er du mere en gård-cat, vil 'utility'-udgaven nok tiltale dig. Den er også lidt billigere. (Foto: PR)


Foreløbig har vi kun fået en britisk pris på tilbehøret. Men priserne begynder ved 19,99 engelske pund (ca. 200 kr).

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere