iPhone 6 på vej - måske med safir-glas

Apple har investeret over tre milliarder i et firma, der fremstiller safir-glas - højst sandsynligt med iPhone 6 in mente

iPhone 6 koncept af CTF0, Deviantart. (Foto: PR)
iPhone 6 koncept af CTF0, Deviantart. (Foto: PR)

I den nuværende iPhone 5s er det kun Touch ID Home-knappen og kameralinsen, der er dækket af det superhårde safir-glas, men med Apples investering GT Advanced Technologies er der god grund til at tro, at iPhone 6-ejere vil få større glæde af det hårde materiale.

GT Advanced Technologies fremstiller nemlig safir-glas, der er op til 2,5 gange stærkere end det berømte Corning Gorilla Glass men også omkring fire gange så dyrt at fremstille.

Læs også: NETGEAR lancerer den hurtigste NAS i verden

Med Apples milliard-investering i GT Advanced Technologies, som er rapporteret af International Business Times, er der imidlertid sat skub i udviklingen af nye ASF ovne, som kan fremstille safir-glas i meget større kvantiteter og dermed bringe udgifterne gevaldigt ned.

iPhone 6 bliver den første
Dermed står iPhone 6 til at blive den første mobiltelefon, der vil have en touch skærm i safir-glas, og så skulle problemet med smadrede iPhone skærme være løst én gang for alle.

Læs også: Ekstra stor SSD i hybrid harddisk fra WD

Safir-glas er ifølge GT nærmest umuligt at ridse, og det skulle faktisk være så hårdt, at man kan gnubbe det imod en beton-mur uden at det tager imod ridser af den grund.

Rygterne er - som med alle Apples kommende mobiltelefoner - mange, og går både på en større skærm og en skærm der er buet ud over kanten samt en bagside i det længe ventede flydende metal.

Uanset hvordan iPhone 6 kommer til at se ud, vil vi nok komme til at vente til anden halvdel af 2014, før vi får den at se, med mindre rygterne om afsløringen af en større iPhone i juni kommer til at holde stik.

0 kommentarer
Vis kommentarer