TV: Her er det mest fotograferede sted på Instagram

#mestpopulæredestination2013

2013 var året, hvor det sociale billedmedie Instagram for alvor slog igennem, og hvor millioner af brugere tog endnu flere billeder af de mange spændende steder, de havde besøgt verden over og dokumenteret med hashtag efterfulgt af destination.

Derfor kommer det måske som en overraskelse for mange, at et indkøbscenter i Bangkok topper listen over årets mest fotograferede steder på Instagram.

Se også: TV: Så kedelige er vi på Instagram

Siam Paragon er et luksuscenter i Thailands hovedstad med over 100.000 daglige besøgende, hvor det er populært at blive 'Instagrammet' fra. Så populært, at Times Square i New York må tage til takke med andenpladsen, og Disneyland i Californien må nøjes med tredjepladsen.

Brugen af mobiltelefoner og sociale medier er eksploderet i Asien og ikke mindst i Thailand. Eksempelvis var sidste års mest 'hashtaggede' destination i verden ligeledes fra samme breddegrader, nemlig lufthavnen i Bangkok.

0 kommentarer
Vis kommentarer