Lav din mobil om til en spillekonsol

Klik din smartphone på plads i holderen, og kast dig ud i mobiludgaver af klassiske arkadespil

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Nu lancerer Samsung den såkaldte GamePad, der forvandler din Galaxy smartphone til en avanceret spillekonsol i et snuptag.

Den er nem at have med på farten på flyet, i bussen eller på bagsædet i bilen. Eller for den sags skyld hjemme i lænestolen. Med GamePad kan du slå din egen rekord i favoritspillet, hvor som helst.

Læs også: Samsung Galaxy S5 får iris-scanner

Galaxy telefoner fra 4,0 til 6,3 tommer kan klikkes fast til GamePadens ramme. Derefter skal du bare trykke på 'PLAY' knappen for at starte app’en Samsung Game Arcade, som er en integreret GamePad-app. Du har fra begyndelsen mulighed for at vælge mellem 35 spil, der er tilgængelige via app’en.

Her finder man blandt andet favoritter som EA’s Need for Speed Most Wanted og 'first person-shotters' som Gamelofts Asphalt8: Airborne og Gamelofts Modern Combat 4: Zero Hour til rimelige penge.

 

For virtuelle sportsfans er der spil som SEGAs Virtua Tennis Challenge, og er du til actionspil, er der også Ubisofts Prince of Persia: The Shadow of Flame, og mange andre. Der vil blive tilføjet flere spil i løbet af 2014.

GamePad byder på mange muligheder for at spille, hvad end du er på farten eller foretrækker at sidde hjemme i sofaen med din smartphone, din tablet eller forbundet til TV’et. GamePad er kompatibel med Note 3 og Note 10.1 2014 Edition ved lancering.

Læs også: Aktiv, trådløs mini fra System Audio

Kompatibilitet med Galaxy S4, Galaxy SIII, Note 2, Mega, Tab 3 10.1 og Tab 3 8.0 følger i en senere softwareopdatering.

GamePad kommer i butikkerne i løbet af første kvartal af 2014 til en vejledende udsalgspris på 795 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer