13-årig forbrændt: iPhone selvantændte i lommen

13-årig indlagt med første- og andengradforbrændinger, efter hendes mobil selvantændte

Der kom pludselig røg fra den 13-åriges bagdel. (Arkivfoto: AP)
Der kom pludselig røg fra den 13-åriges bagdel. (Arkivfoto: AP)

Undervisningen på Kennebunks Middle School i Maine blev tidligt fredag morgen stoppet brat.

Her overraskede en 13-årig pige sine klassekammerater omkring klokken 07.40 lokal tid, da der pludselig kom røg fra hendes bagdel. Hun kastede sig ned på gulvet, begravede sit ansigt i sine hænder og rullede rundt i et forsøg på at slukke ilden.

- Jeg har aldrig hørt om noget lignende, siger skolens rektor, Jeff Rodman, til det lokale medie Seacoastonline.

Han tilføjer, at han var imponeret over pigens 'stop, drop, and roll'-teknik.

Røg fra bagdel
Pigen blev indlagt med første- og andengradsforbrændinger, og her fandt man ud af, at branden stammer fra den 13-årige piges iPhone. Pigen forklarede, at hun hørte en lyd, da hun satte sig ned på sin stol i klasselokalet. Sekunderne efter så hun røg stige op fra sin bagdel.

Hun kastede sig ned på gulvet, mens tre af hendes klassekammerater kom styrtende hen for at hjælpe pigen.

- En af eleverne fik fat i en anden lærer, der kom med et tæppe og en ildslukker for at slukke ilden, siger Jeff Rodman.

Kort efter ankom det lokale brandvæsen og en ambulance, som bragte den forbrændte 13-årige på hospitalet.

- Jeg vil rose de studerende, og jeg vil rose vores medarbejdere for deres øjeblikkelige reageren og den måde hele situationen blev håndteret på, siger Rodman.

Mulig kortslutning
Det vides endnu ikke, hvor pigens iPhone pludselig eksploderede. Brandvæsnets efterforskningsleder, Andrew Palmeri, har set på sagen, og han mener, at mobiltelefonens batteri blev kortsluttet.

- Folk bør være forsigtige, når de tager deres mobiltelefoner i baglommen, så de ikke knuser dem. Det kan forårsage elektriske kortslutninger, siger han.

Apple har ikke kommenteret på episoden, skriver USA Today.

2 kommentarer
Vis kommentarer