TV: TAG Heuer mobil på solenergi

Den eksklusive ur-fabrikant har kreeret en mobiltelefon med indbygget solfanger

Der har været snak om det et stykke tid, at en mobiltelefon ville komme med indbygget solfanger i laget mellem skærm-panelet og glasset, og nu kommer den så - fra en højst uventet producent.

TAG Heuer Meridiist Infinite hedder mobiltelefonen, som har fået førnævnte solfanger lagt ind under beskyttelsesglasset, så den vil oplade batteriet, når den er i solen og nogle former for kunstigt lys, skriver Engadget.

Læs også: Guide: Kom godt i gang med Google Chromecast

Prisen på TAG Heuer Meridiist Infinite kan måske give en indikation af, hvorfor der ikke er en anden producent, der har sendt en mobiltelefon på gaden med solenergi, for den er - som alle TAG Heuer produkter - ganske høj.

Hamper pris på TAG Heuer Meridiist Infinite
$7.000 eller omkring 56.000 kroner på danske plader er prisen for et af de kun 1.911 eksemplarer, som TAG Heuer producerer af deres soldrevne mobil.

Og så er det soldrevne endda lidt af en overdrivelse, for solfangeren er kun kraftig nok til at holde batteri-niveauet på status quo, når Meridiist Infinite er i standby tilstand.

Læs også: De første billeder af iPhone Air?

Specifikationer er TAG Heuer noget sparsomme med på deres hjemmeside, men deres sædvanlige kunde klientel er åbenbart også mere interesseret i, at Meridiist Infinite mobiltelefonen er luksuriøst opbygget af Titanium Grade 5, kulfiber og gummi.

Se Tag Heuers egen præsentation i tv-klippet over artiklen.





0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere