Denne dims gør din iPod-dock trådløs

Sæt modtageren i den gamle 30-bens iOS-dock, og stream løs

Foto: theauris.com
Foto: theauris.com

Efter et vellykket Kickstarter-projekt er Auris Skye nu blevet lanceret i den virkelige verden. Det drejer sig om en trådløs musikmodtager som placeres i docken på din gamle 30-pins dockingstation for iPod og iPhone.

Enheden kobles trådløst på hjemmenetværket, og kan derefter streame musikken trådløst direkte via AirPlay fra din bærbare Apple-enhed eller iTunes fra PC og Mac. Og har du en Android- eller Windows-mobil, kan den alternativt bruge DLNA.



Foto: theauris.com
Foto: theauris.com


Tabsfri kvalitet

Inden musikken sendes gennem luften, komprimeres den først til formatet Apple Lossless, for derefter at blive pakket ud bit-perfect ved modtagelsen – så musikken kan overføres i ægte cd-kvalitet.

Auris har angiveligt brugt et helt år på at perfektionere teknologien for at undgå de problemer, som ofte er forbundet med dagens musikmodtagere på markedet såsom mislykket parring, dækningsgrad, lydkvalitet og begrænset kompatibilitet med populære dockingstationer.

Læs også: Månedens apps

Ikke brug for opladning

Auris Skye har indbygget digital forforstærker og D/A-konverter, og lydkvaliteten skulle være bedre, end hvad de fleste dockinghøjttalere klarer på egen hånd. Og bedst af alt er der ikke brug for opladning, da den trækker strøm direkte fra docken.

Læs også: Pioneers bilstereo får Apple CarPlay

Der medfølger et ekstra kabel, som gør det muligt at bruge Auris Skye med bilstereoen.

Vælg mellem sort og hvid. Prisen ca. 1.000 kroner.

Se præsentationsvideo her

0 kommentarer
Vis kommentarer