Samsung barsler med megastor Galaxy

Den næste Samsung Galaxy Mega kommer på markedet med en gigantisk 7 tommer skærm

Samsung Galaxy Mega bliver lidt mere mega. Den næste model bliver på syv tommer.
Samsung Galaxy Mega bliver lidt mere mega. Den næste model bliver på syv tommer.

Syv tommer plejer at være grænsen, når det kommer til at skille mobiltelefonerne fra tablet-PC'erne, men nu rykker Samsung ved den grænse med Samsung Galaxy Mega 7.0, skriver TechRadar.

Samsung har sendt deres nye kæmpemobil til godkendelse hos de kinesiske telemyndigheder, og det er herfra, specifikationerne på Samsung Galaxy Mega 7.0 er blevet afsløret.

Læs også: Samsung Galaxy mobil med indbygget projektor

Skærmen på sidste års Samsung GALAXY Mega måler 6,3 tommer og er dermed en af de største phablets på markedet i dag kun overgået af Sony XPERIA Z Ultra, men det er åbenbart ikke godt nok for Samsung, som nu vil overgå alle med en syvtommersudgave.

Samsung Galaxy Mega 7.0 bliver en mellemklasse-phablet
Udover den store skærm er det ikke de vilde specifikationer, som Samsung GALAXY Mega 7.0 bliver udstyret med.

Skærmen bliver efter sigende 'kun' med 720p opløsning, hvilket dog burde være nok til de flestes behov, og indeni skal 1,5 GB RAM og en 1,2 GHz Quad-Core processor drive maskinrummet.

Læs også: iPhone 6 design afsløret i video og på billeder

Den indbyggede hukommelse vil ifølge de kinesiske oplysninger være på beskedne 8 GB, som dog kan udvides med et microSD kort.

Samsung Galaxy Mega 7.0 vil desuden få et 8 MP bagudvendt kamera og et 2 MP kamera til selfies og videosamtale.

De fornuftige specifikationer skal være med til at holde prisen for Samsung Galaxy Mega 7.0 på et fornuftigt leje, så kunderne vil se den som et attraktivt alternativ til de nuværende og kommende storskærms-phablets, der ventes at komme i løbet af 2014 fra Sony, HTC, Nokia, Huawei og ikke mindst Apple med deres større iPhone.

Udgivelsestidspunkt og pris for Samsung Galaxy Mega 7.0 er endnu ikke offentliggjort.

0 kommentarer
Vis kommentarer