Minister svigtede mobilkunderne med åbne øjne

Markedet for sammenligning er helt uoverskueligt - og det blev ikke bedre, da videnskabsminister overhørte advarslerne om at lade private hjemmesider lave prissammenligninger

De konservatives Charlotte Sahl-Madsen var advaret, da hun sidste år lukkede den offentlige teleguide uden at stille krav til de private hjemmesider, der nu sammenligner mobilpriserne vidt forskelligt. (POLFOTO)
De konservatives Charlotte Sahl-Madsen var advaret, da hun sidste år lukkede den offentlige teleguide uden at stille krav til de private hjemmesider, der nu sammenligner mobilpriserne vidt forskelligt. (POLFOTO)

TIP OS: Har du også erfaringer med mobilmarkedet? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Da tidligere videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ( K) sidste år aflivede den offentlige teleguide, blev hun flere gange advaret om konsekvenserne.

Blandt andre Dansk Metal, Dansk IT og Forbrugerrådet opfordrede hende til at lave klare retningslinjer for de private hjemmesider, før den offentlige guide blev slagtet.

Vi advarede hende
Men ministeren nøjedes med at love, at der skam var objektive, private sider til at tage over - og ignorerede så de mange advarsler mod ikke at regulere de private sider.

Som Ekstra Bladet afslørede mandag er konsekvensen, at forbrugerne i dag helt har mistet overblikket på det komplicerede marked for telefoni.

De forskellige hjemmesider sammenligner nemlig telepriserne vidt forskelligt.

GODE RÅD FRA TÆNK: Sådan bruger du teleguiderne

Nogle hjemmesider sammenligner endda kun de teleselskaber, der giver dem penge for at gøre det: - Derfor er markedet blevet fuldstændigt uigennemsigtigt, siger faglig sekretær i Dansk Metal, Torben Andresen Lindhardt.

Helt som vi forudså i vores høringssvar i 2010.

Slet ingen regler
I Erhvervsstyrelsen, der i dag sidder tilbage med resterne af den nu nedlagte teleguide, erkender man, at der absolut ingen regler er for de hjemmesider, der lever af at sammenligne telepriser.

Heller ikke de prisdata, som styrelsen fortsat indsamler fra teleselskaber, er de private hjemmesider forpligtet til at bruge.

TEST I TÆNK: Guiderne fungerer ikke

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra forhenværende videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ( K).

0 kommentarer
Vis kommentarer