Ole Sohn: Slut med kaos på det danske mobilmarked

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn er også blevet rundtosset over det kaotiske mobilmarked - nu beder han sine embedsmænd gøre noget for at hjælpe forbrugerne

- Jeg bliver også smækhamrende forvirret, når der ikke er en ordentlig forbrugervejledning - og det er der åbenlyst ikke i dag, siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) om forholdene på det danske telemarked. (Foto: AP/Yves Logghe)
- Jeg bliver også smækhamrende forvirret, når der ikke er en ordentlig forbrugervejledning - og det er der åbenlyst ikke i dag, siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) om forholdene på det danske telemarked. (Foto: AP/Yves Logghe)

TIP OS: Har du også erfaringer med mobilmarkedet? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Det er ikke kun de danske forbrugere, der er rundt på gulvet over det kaotiske teleprismarked, som Ekstra Bladet de seneste par dage har taget temperaturen på.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn ( SF) har været mindst lige så rundtosset over de mange priser, pakker, abonnementer og håndjern, som telemarkedet kan tilbyde.

Mere fair konkurrence
Ekstra Bladet fangede tirsdag ministeren på telefonen, og meldingen var klar: Der skal kastes lys over det dunkle telemarked - og det kan kun gå for langsomt!

Reaktionen kommer på baggrund af Ekstra Bladets kritiske gennemgang af det kaotiske danske mobilmarked.

- Hvad mener du om, at forbrugerne i dag er overladt til de her private sider, som ikke følger nogen standarder?

- Jeg vil overordnet sige, jeg har det ligesom alle de andre forbrugere. Jeg bliver smækhamrende forvirret, når der ikke er en ordentlig forbrugervejledning - og det er der åbenlyst ikke i dag.

LÆS OGSÅ: Minister svigtede mobilkunderne med åbne øjne

- Det vigtigste for mig er, at vi får en bedre forbrugeroplysning, en bedre forbrugerbeskyttelse og en mere fair konkurrence. Det er derfor jeg på baggrund af jeres artikler, har bedt Erhvervsstyrelsen se på, hvordan vi kan sikre forbrugerne bedre.

- Hvordan vil du gøre det?

- Nu har jeg bedt Erhvervsstyrelsen om at finde ud af, hvordan vi kan sikre forbrugerne bedre. Så kommer de med nogle løsningsforslag, hvor vi for eksempel kunne løse problemet i samarbejde med Forbrugerrådet.

TEST I TÆNK: Guiderne fungerer ikke

- Det er i hvert fald helt klart, det er vigtigt, at forbrugerne får en reel rådgivning, så de kan træffe det rigtige valg om, hvilken telefon de vil have på et oplyst grundlag.

Mere objektiv rådgivning
Og Ole Sohn lover at gøre mere end blot at tale politisk om sagen:

- Jeg har taget det første politiske skridt ved at sige, det her holder ikke. Vi bliver nødt til at sikre, at forbrugerne får en mere objektiv rådgivning.

GODE RÅD FRA TÆNK: Sådan bruger du teleguiderne

- Hvor lang tid tager det?

- Det kan jeg ikke sige, men jeg tror, det kommer til at gå hurtigt, fordi det har jeg bedt om.

0 kommentarer
Vis kommentarer