Pristest: Her tager de mindst for Lumia 800

Der er op til 1800 kroner i prisforskel på den nye Nokia Lumia 800 - jo dyrere et mobilabonnement du køber, jo billigere bliver selve telefonen. ARTIKLEN ER OPDATERET MED NYE BEREGNINGER + priserne fra TELENOR

Prisen for den nye Nokia Lumia 800 svinger meget. Målt på 'den rå pris' alene klarer Teleselskabet 3 sig bedst. Men så skal du også lægge abonnementet oven i prisen.
Prisen for den nye Nokia Lumia 800 svinger meget. Målt på 'den rå pris' alene klarer Teleselskabet 3 sig bedst. Men så skal du også lægge abonnementet oven i prisen.

OBS OBS OBS: Der var lavet en regnefejl i den oprindelige artikel - der er OGSÅ prisforskel hos 3, der dog fortsat har den billigste rå pris i sit udvalg af abonnementer - NU OGSÅ PRISER FRA TELENOR

Mobilselskaberne gør i den grad IKKE noget for, at kunderne skal blive mindre forvirrede, når de går på jagt efter en ny mobiltelefon.

Heller ikke i dag, hvor Nokia Lumia 800 officielt lander på hylderne i de danske telebutikker.

Telia er dyrest
Ekstra Bladet tjekkede fredag morgen priserne på hjemmesiden hos Teleselskabet 3, Telia og TDC.

HVOR FINDER DU EN BILLIG MOBIL: Deltag i debatten under artiklen og giv dine (lovlige) tips til andre

I vores pristjek har vi undersøgt priserne i 'begge ender' af prisspændet - altså både, hvor du afdrager i op til to år (og betaler for eksempel 49 kroner i udbetaling) - eller du betaler det meste af telefonen med det samme.

MYSTERIUM: Ingen ved, om Nokia kan sælge Lumia 800

Normalt tager selskaberne ikke nogen rente for, at du kan afdrage. Derimod viser der sig et klart mønster i mobilselskabernes taktik: Jo mere du er villig til at betale for selve abonnementet, jo billigere bliver telefonen.

Telenor skiller sig dog ud fra de andre i vores pristjek ved, at den 'rå' pris for telefonen er den samme - uanset hvilket abonnement, du vælger. I alle tilfælde koster telefonen derfor 3420 kroner (udregnet på udbetaling + afdrag i op til 24 måneder + oprettelsesgebyret). Du kan spare 100 kroner ved at handle online hos Telenor.

Hos Teleselskabet 3 er mønsteret, at telefonen koster telefonen fra 2248 til 3248 kroner. Den billigste pris får du, hvis de to største (dyreste) 3-abonnementer vælges. Dermed har 3 to abonnementer, der giver den billigste 'råpris' i vores pristjek.

Dyreste rå priser finder du hos Telia, der forlanger 4016 kroner i rå pris, hvis du vælger det billigste abonnement til telefonen. Vælger du derimod det dyreste, falder prisen hos Telia til 2610 kroner - eller godt 1400 kroner mindre.

Endelig er der 720 kroner i forskel mellem den dyreste (3519 kroner) og billigste (2799 kroner) rå pris for Nokia Lumia 800 hos TDC.

Pres dig til en billig telefon
I sidste ende vil de fleste dog kigge på den samlede pris: Rå telefonpris + abonnementet. Og her vil det nok være meget individuelt, hvad der bedst kan betale sig for dig.

Nogle kunder vil også kunne forhandle sig til et billigere oprettelsesbebyr eller måske en billigere telefon - for eksempel ved at 'true' med at forlade det selskab, de allerede bruger.

ANMELDELSER: Kan Lumia 800 redde Nokia?

Der kan faktisk være mange penge at spare for dem, der bruger 'lidt verbale muskler' til at tale deres egen sag. Et opkald til kundeservice med en opsigelse kan udløse de helt store rabatter - men du skal være fri af bindingsperioden på dit tidligere abonnement!

Hos Teleselskabet 3 har man endda sat 'presseriet' i system - her optjener loyale kunder nemlig bonus, som de senere kan bruge ved køb af en telefon.

Det koster Lumia uden abonnement
Ekstra Bladet har også tjekket priserne på at købe telefonen helt uden abonnement.

Ifølge hjemmesiden Mobilpriser.dk svinger prisen her fra 3349 kroner til 4499 kroner - eller 1130 kroner i forskel mellem dyreste og billigste tilbud. Ingen af de netbutikker, som Mobilpriser.dk henviser til, har dog telefonen på lager.

Vi skal dog opfordre eventuelle købere til at tjekke 'anmeldelserne' af de enkelte selskaber på nettet ( i netfora som Trustpilot), inden man handler - selv butikker med E-handelsmærket kan have en tvivlsom forretningsmoral. Så pas på, før du køber telefoner uden abonnement!

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere