Test: BlackBerry er simpel og genial

En af de - på papiret - mest ubrugelige smartphones er årets bedste, hvis du jagter en effektiv og simpel telefon

BlackBerry Z10: 4G telefon, 137,5 gram, 4,2 tommer (768 x 1280 pixels), 2 GB RAM, 16 GB intern hukommelse, mulighed for op til 64 GB MicroSD, set til ca. 5.000 kroner uden abonnement.

Spotify? Glem det næsten (eller brug guiden i bunden af denne artikel)

Instagram? Glem det helt!

100-vis af andre programmer, du allerede kender? Glem det!

Hvis ovenstående lyder som en rigtig dårlig salgstale for en mobiltelefon, har du sikkert ret. Men hæng lige på et øjeblik.

Død - og så kom Z10
BlackBerry er en canadisk producent af smartphones, der for blot få år siden var standarden hos de fleste amerikanske brugere.

Så kom iPhone. Og så kom Android - og så havde BlackBerry brug for seriøs hjertemassage.

DOKUMENTATION: Det kan telefonen

Seneste dødsstød kom, da de amerikanske myndigheder - som BlackBerry ellers har leveret telefoner til i lastbil-læs - godkendte blandt andet iPhone som sikker nok til at blive brugt i fx militæret.

Men BlackBerry har ikke givet op. Det er det nydesignede operativsystem - og den nyeste model Z10 - er blændende godt eksempel på.

Genial styring af beskeder
Lad os begynde med designet: sort, firkantet, og hvem sagde iPhone 5?

Men BlackBerry er ikke en iPhone. For du kan låse telefonen op uden at trykke på en knap - du stryger bare fingeren hen over skærmen. Tag den Apple.

Se også: Her er Blackberrys nye flagskib

iPhone har heller ikke verdens nemmeste adgang til samtlige dine mail-konti, Facebook og Twitter. Det har BlackBerry i den såkaldte HUB, der aldrig er mere end et par 'fingerstryg' væk.

iPhone evner heller ikke at kontrollere dine beskeder lige så detaljeret som Z10: vælg selv hvor mange vibrationer, den enkelte type af besked skal give. Eller hvilken lyd og evt diskret blinkende lys, der vises, når nye beskeder ankommer.

Jeg elsker BlackBerry alene af denne grund: at jeg får fred, når jeg vil have fred - og besked, når det er nødvendigt.

Årets bedste 'simpel-phone'
BlackBerry er samtidig en fremragende telefon at tale i.

Ikke noget med, at din samtalepartner - eller du - lyder som noget, der er kommet ud af en æske. Og telefonen er æstetisk smuk at holde om og se på.

Og så har jeg slet ikke nævnt det udskiftelige (lidt for lille) batteri og muligheden for at udvide hukommelsen med MicroSD-kort. Eller displayet der står super skarpt!

Se også: Giganternes kamp: Galaxy S4 eller HTC One?

BlackBerry er ingen iPhone. Den er også en smule svær at lære at bruge - du skal i hvert fald øve dig på styresystemet, før du helt fatter det.

Men alt dette er ok, hvis du jagter en velfungerende, simpel smartphone uden for meget pis.

Dom: Er BlackBerry Z10 årets bedste i sin helt egen simple klasse? Absolut!

Ifølge Teleselskabet 3, der sælger BlackBerry i Danmark, går salget af Z10 fint. Men det er endnu ikke afgjort, om opfølgeren Q10 og Q5 (med fysisk tastatur) kommer til DK.

Læs andre historier om BlackBerry her:

Se også: BlackBerry: iPad’en er død om fem år BlackBerry- iPad’en er død om fem år

Se også: Blackberry giver kold skulder til Lenovo efter opkøbs-snak Blackberry giver kold skulder til Lenovo efter opkøbs-snak

Se også: Én kunde har bestilt 1 mio. BlackBerry-telefoner Én kunde har bestilt 1 mio. BlackBerry-telefoner

Se også: BlackBerry relancerer sig selv med ny smartphone BlackBerry relancerer sig selv med ny smartphone

Se også: Blackberry melder sig tilbage i kampen om smartphones Blackberry melder sig tilbage i kampen om smartphones

Se også: Desperat comeback-forsøg fra Blackberry Desperat comeback-forsøg fra Blackberry

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 
0 kommentarer
Vis kommentarer