Test: Den bedste Android tablet på markedet

Sony Xperia Tablet Z2 er den lækreste tablet du kan få for penge. Hurtighed, skærmen og ikke mindst at den er vandtæt gør denne tablet til noget helt særligt

Z2 Tablet: 172 × 266 × 6,4 mm, 439 gram, 10,1"-TFT-skærm, 24-bit farvedybde, 1920 × 1200 pixels.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Og lad os bare begynde med konkurrencen fra Apple iPad: Z2 Tablet er hurtigere end iPad og lettere. Og mere vandtæt – men det at Microsoft har lanceret Officepakken til iPad, gør at iPad´en virker bedre. Men kun her. Så er man ikke afhængig af Officepakken, så er Z2 Tablet et bedre køb.

Z2 Tablet er bedre end Z1, som ellers var et godt køb. Men skærmen er blevet bedre og mere lysstærk, så nu kan man bruge den udendørs endnu bedre end før.

Den version, vi har haft til test er med 4G adgang, og det virker hurtigt, men jeg kan sagtens leve uden ikke mindst fordi man sagtens kan dele data fra mobilen. Også WiFi er blevet hurtigere, og siderne hentes nu hurtigere end før.

Slut med lag
Men der, hvor man aldrig oplever at tablet´en hænger eller lagger, er når man skal spille. Selv gafiktunge spil, som bil spillet Asfalt kører fuldstændigt flydende. Det har vi faktisk ikke oplevet før!

Også kameradelen håndterer Z2 Tablet fint, især kameraet, som man anvender til at tage billeder med klarer sig godt. Mindre godt er det 2 megapixelkamera, som man bruger til Selfi billeder – altså frontkameraet – klarer sig dårligere – her kræver det megen lys for at få gode billeder.

Z2 Tablet er udstyret med en række Sony Apps. Musik og film er to af dem, som man ofte vil anvende. Men også fjernbetjenings app´en er gode.

Tåbelig lader
Selve strømforbruget er noget som Z2 Tablet bruger meget af, og Tablet tager lang tid at lade, jeg undrer mig over, at der ikke følger docklader med, da Z2 Tablet har dock adgang, men nogen lader følger ikke med. Man skal nemlig lade via microUSB stikket i stedet. Dermed lukker man op for adgangen, så vandet kan strømme ned. Nej, jeg vil købe en dock lader til under 300 kr.

Men batteriet er på 6000 mAh, derfor tager det lang tid hvis man lader Tablet´en. Husk også at det er en fordel at bruge den originale lader, for ladning via en anden lader, gør at Z2 Tablet lader langsommere end ellers. Der er strøm til godt ni timers arbejde på Z2 Tablet.

Og så er Z2 Tablet næsten 50 gram lettere end iPad Air. Under 450 gram for LTE udgaven.

Så er du på udkig efter en tablet, som er vandtæt og rigtig lækker, så er Z2 Tablet et godt bud.

0 kommentarer
Vis kommentarer