Her er specifikationerne på LG's nye topmodel

LG kan vist ikke holde på en hemmelighed. Hvis de overhovedet prøver

I hvert fald kan vi allerede nu, fem dage før den officielle lancering, der finder sted i London på tirsdag klokken 19, dansk tid, løfte sløret for de officielle specifikationer for LG’s kommende flagskibs-smartphone, LG G3.

Læs også: HTC One mini 2 er lanceret

Oplysningerne stammer fra technologytell.com, som har dem fra en pre-launch event, der skulle have fundet sted i Korea. Der er sluppet billeder ud fra det pågældende møde, og G3-specifikationerne står tydeligt at læse på det ene af billederne.





Skærmen bliver på 5,5” og kommer med såkaldt Quad HD-opløsning, hvilket svarer til 2560 x 1440 pixel med en pixelintensitet på imponerende 538 ppi.

LG G3 kommer til at måle 146,3 x 74,6 x 8,9 millimeter og får samme processor som Samsung Galaxy S5, nemlig en Snapdragon 801 quad-core. Der er 3 GB RAM indbygget samt 32 GB lager. Kameraet får 13 MP med optisk billedstabilisering, mens frontkameraet bliver på 2,1 MP.

Læs også: Så er den nye Surface Pro her!

Operativsystemet er Android i version 4.4 også kendt som KitKat.

Af trådløse forbindelser kan vi nævne Bluetooth 4.0, NFC og naturligvis 4G/LTE.

0 kommentarer
Vis kommentarer