Test af Sony Xperia Z2: Stil og råstyrke

Xperia Z2 byder på små, men mange forbedringer og kæmper om førstepladsen blandt topmodellerne

Foto: PR
Foto: PR

Sony Xperia Z2

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

For altid at være med helt fremme udsender Sony en ny topmodel hvert halve år, i modsætning til konkurrenternes årlige opdateringer. Således er det allerede blevet tid til at sende Xperia Z1 på pension. Det betyder også, at der ved første øjekast ikke er nogen større opgraderinger – det virker snarere, som om den har taget et halvt skridt fremad for at komme på linje med konkurrenterne. Men jo mere man gransker Z2, jo mere indser man, at det meste faktisk er forbedret.

Udseende og konstruktion
Det er ikke meget, der har ændret sig på ydersiden. Xperia Z2 har den samme kantede form som forgængeren, selv om den er mere afrundet end den oprindelige Z. Den ligger dog ikke så godt i hånden som konkurrenterne.





Byggekvaliteten er som sædvanlig fremragende, og et metalchassis med glas på for- og bagside gør, at den føles betydelig mere eksklusiv end mange konkurrenter med deres plasticagtige ydre. Men udseendet skal nok snarere betegnes som sejt end smukt.

Skærm

Z2 har fået lidt mere skærmplads og er dermed oppe på samme rekordniveau som LG G2. Takket være en smallere ramme er telefonen faktisk en millimeter tyndere end Z1 og har samme bredde som Galaxy S5 med dens lidt mindre skærm. Ud over at skærmen er større, er den opgraderet med et IPS-panel. Desuden har tv-divisionen presset en håndfuld teknikker ind til at behandle og forbedre billedet.

Læs også: Fotografens yndling

Kamera
En af de få ting, der ikke er opgraderet, er kameraet. Men det er ikke noget, vi begræder, da Z1 havde et af de allerbedste mobilkameraer. Det skyldes et samarbejdede med Sonys egen kameradivision, hvor man har lånt både komponenter og billedprocesseringsteknologi. En fordel, som få andre producenter har.



Foto: PR
Foto: PR


Lysfølsomheden er fremragende, og man kan få brugbare billeder, hvor andre må give op, dog med noget billedstøj. I godt lys og med de rigtige indstillinger er det i absolut topklasse.

Lyd

Noget, der ikke er nævnt i markedsføringen af Z2, er at højttaleren er flyttet fra bunden af telefonen om til forsiden. Nu sidder der faktisk både en højttaler i toppen og en i bunden for at give stereolyd. Det virker ikke så godt som på HTC One M8, men er bestemt et skridt fremad.

Med hovedtelefoner får man lyd, der er lige så god som de bedste derude. Det er tydeligt, at Sony går op i lydgengivelse. Med de medfølgende hovedtelefoner får man endda støjreduktion.



Foto: PR
Foto: PR


Ydelse
Med mere ram og en nyere, hurtigere processor havde vi forventet et spring opad i ydelse i forhold til forgængeren. Et Geekbench-resultat på 875 (single-core) og 2.494 (multi-core) er ganske vist udmærket, men ikke på linje med Galaxy S5 og HTC One M8. Browsermark-scoren på 3.210 er dog præcis den samme som One M8.

Læs også: Mere af det samme

Med Stamina-tilstanden får man en vanvittigt god batterilevetid. Man mister noget på ydeevne og funktioner, men det kan være umagen værd, hvis man er ved at løbe tør.



Foto: PR
Foto: PR


Konklusion
Xperia Z2 kommer kort efter forgængeren Z1, og der er derfor ikke sket nogen revolutionerende forbedringer. Men faktisk er næsten alt blevet bedre, og det rækker langt. Telefonen har fået mere hukommelse og en hurtigere processor, en større og bedre skærm samt fremadrettede stereohøjttalere. Den er stadig vandtæt, ligesom kameraet er i top og nu kan optage i 4K.

Der er kort sagt ikke noget at klage over, og vi er lige så imponerede, som vi var over Z1. Godt gået, Sony!

Læs hele testen hos lydogbillede.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer