Apple trækker iOS 8-opdatering tilbage

Nyt styresystem har startproblemer, og den seneste opdatering - iOS 8.0.1 - bliver nu trukket tilbage

KRISE: Tilbagetrækningen af det nye styreprogram kommer kun kort efter, at en video, der viser, hvor let den nye iPhone 6 bøjer, hvis du eksempelvis bærer den i lommen, gik viralt. (Privatoptagelser)

Har du nået at opdatere din iPhone til den seneste opdatering af de nye styresystem - iOS 8.0.1 - og har du efterfølgende oplevet problemer, så er du langt fra den eneste.

Apple har nemlig fået så mange meldinger om fejl i opdateringen, at selskabet nu vælger at trække den tilbage. Det skriver CNN.

Se også: Put ikke din iPhone i mikrobølgeovnen

Flere har oplevet problemer med at få forbindelse til mobilnetværket, mens andre ikke har kunne bruge fingeraftrykslåsen, som er en sikkerhedsforanstaltning på iPhone 5S og den nye 6'er.

Apple har derfor meddelt, at virksomheden undersøger sagen, og at opdateringen trækkes tilbage, så problemerne kan løses.

Mobil - 24. sep. 2014 - kl. 15:10 Fandt journalist og fik en iPhone 6!

Har du hentet den seneste opdatering, skal du nulstille din iPhone gennem iTunes, skriver CNN.

Det nye styresystem iOS 8 blev lanceret i sidste uge - lige før de nyeste iPhone-modeller, 6 og 6 Plus, kom på gaden.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen