Blev du også ramt: Derfor gik Telenors netværk ned

Op mod en kvart million mistede mobilforbindelsen - nu er forklaringen på fejlen kommet frem

Kunderne hos Telenor havde et lidt besværlig tirsdag eftermiddag. (PR-foto/Telenor)
Kunderne hos Telenor havde et lidt besværlig tirsdag eftermiddag. (PR-foto/Telenor)

Et sted mellem 200.000-250.000 Telenor og CBB mobilkunder kunne tirsdag eftermiddag ikke benytte deres mobiltelefon i et par timer.

Derudover havde omkring 12.000 DSL bredbåndskunder, der får leveret internet via TDCs kobbernet, heller ikke forbindelse til internettet, skriver MereMobil.dk.

Se også: Flere hundredetusinde mobilkunder ramt af nedbrud

Ifølge Telenor var årsagen en fejl i en såkaldt distributions-router på Telenors central i Søborg. Denne router stoppede delvist med at fungere.

Normalt vil en sådan fejl automatisk blive fanget, og trafikken blive sendt via en alternativ rute – hvilket på netværks-jargon kaldes 'failover'. Desværre var routeren kun delvis funktionsdygtig, så denne failover-funktion blev ikke aktiveret.

LÆS OGSÅ: Sådan er internetforbindelserne i Danmark

Resultatet forplantede sig til andre dele af netværket, og det betød, at 152 3G-master blev ramt af nedbrud i Københavnsområdet.

Ligeledes blev cirka 12.000 DSL forbindelser også ramt. Telenors teknikere fik hurtigt routeren isoleret fra resten af netværket og en alternativ rute af trafikken blev etableret.

LÆS OGSÅ: 60 sorte mobilhuller fundet i Nordjylland

Det var ikke kun brugere i København, som oplevede problemer med fremkommeligheden på mobilnetværket. Ifølge Telenor er Søborg centralen én af hovedcentralerne for mobiltrafik (data, red.) og servicerer kunder i hele landet.

Telenors netværksdivision har nu nedsat en taskforce, som skal se nærmere på, hvordan lignende fejl fremover kan undgås.

Teknologi - 16. jun. 2016 - kl. 16:26 Lommekamera til ferien: Her er fælderne du skal passe på

9 kommentarer
Vis kommentarer