Derfor vil Google slå SMS ihjel: Skal give dig bedre billeder

Teknologisk er SMS er døende beskedtjeneste - nu vil Google give systemet dødsstødet med bedre alternativ

Dør SMS-systemet? Det lider i hvert fald en langsom død i disse år - og Google vil gerne skubbe til udviklingen med deres egen beskedtjeneste. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Dør SMS-systemet? Det lider i hvert fald en langsom død i disse år - og Google vil gerne skubbe til udviklingen med deres egen beskedtjeneste. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

Facebook, Microsoft, Apple og Google har alle deres egne messenger-klienter, som mere og mere kommunikation flyttes over på. Dermed forsvinder fra den klassiske SMS langsomt.

Problemet med SMS/MMS-beskeder er, at billeder og video komprimeres så meget, at materialet bliver utrolig pixeleret og dermed ikke særlig brugbart. Samtidig er de nye tjenester nemmere at bruge og tæt integreret med de sociale netværker.

LÆS OGSÅ: Danmark må nøjes med 32 GB på Galaxy S7

Derfor går Google nu skridtet videre og forsøger helt at dræbe den klassiske SMS-tjeneste, skriver Gizmodo.com.

Googles forslag til verdens mange teleudbydere går på, at udskifte de gamle SMS- og MMS-protokoller med Rich Communication Standards (RCS), som skulle være bedre til at sende videoer, billeder og lydbidder.

RCS understøtter også gruppechats, højtopløselige billeder, lokationsdeling og udveksling af filer.

LÆS OGSÅ: I 2020 er mobiltelefoner mere udbredt end vand

Google vil gerne have RCS bliver standard på Android-platformen, og dette kan gøres ved at implementere RCS direkte i styresystemet.

Og da Android er det mest benyttede styresystem i verden på smartphones og tablets, så kan det måske også blive til virkelighed.

Google skal dog have fx Apple og Microsoft med på ideen, så de med Android-smartphones og iPhones samt Windows telefoner kan sende ting til hinanden via RCS.

Samtidig udsættes RCS for kritik - sikkerheden er slet ikke så god, som den burde være i det nye system, mener kritikere.

I øvrigt er Google ikke alene om ideen om at dræbe SMS.

Facebook arbejder også på at få beskeder fra deres Facebook Messenger integreret med brugernes SMS-beskeder og samlet dem i en tråd.

LÆS OGSÅ: Teleselskab vil blokere mobilannoncer

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere