Dyr feriefælde: Disse sms'er kan koste dig kassen

Hold tilbage med venligheden - billedsymboler i SMS-beskeder fylder nemlig meget mere end normale bogstaver

Forstå emojis - det hemmelige sprog

HJÆLP OS: Har du også fået en gigaregning for udlandstelefoni? Fortæl din historie i en mail

Det er slut med søde smileyer og andre glade symboler, når Christian Holst-Jensen fremover sender sms hjem fra udlandsferien.

For efter et ophold på Cuba i foråret fik han og konen en kedelig hilsen fra deres teleselskab: en regning på mere end 500 kroner for at sende sms.

- Vi sluttede typisk beskederne med et lille hjerte og nogle andre smileys.

- Men jeg må ærligt talt sige, at vi følte os noget bondefanget, da vi fik telefonregningen, siger Christian Holst-Jensen til Ekstra Bladet.

Derfor er en smiley dyrere

En SMS består normalt af op til 160 karakterer - men kun så længe du alene bruger normale bogstaver, tal og tegn

Hvis du sætter blot en enkelt billedsmiley - en emoji - ind i teksten, skiftes der teknisk til et andet system, hvor der normalt kun er plads til maksimalt 70 karakterer

I nogle tilfælde risikerer du også, at din SMS bliver lavet om til en MMS, der i udlandet kan være markant dyrere at sende end en SMS

Læs mere om dyre feriesmiley'er hos MereMobil.dk

De er sjove og festlige - men smileyer kan blive dyre at sende, når du er på ferie i udlandet.
De er sjove og festlige - men smileyer kan blive dyre at sende, når du er på ferie i udlandet.

Se også: Træt af prinsessen? Her er de nye kvindelige emojis

SMS kostede dyrt
Under posten 'SMS sendt fra udlandet' endte regningen fra rejsen til Cuba og delvist fra et ophold i Tyrkiet på 785 kroner:

- Men jeg kunne se, at antallet af SMS på regningen var tre gange så stort, som det antal gange, vi havde sendt en besked.

En kontakt til familiens teleselskab 3 afslører, at det er de små smileyer, der er skurken. De fylder nemlig markant mere end et bogstav. Derfor blev der sendt adskillige beskeder, hver gang Christian Holst-Jensen og konen troede, de havde sendt en enkelt.

Sådan sikrer du dig mod megaregning

Slå tælleren til i din telefon, så du kan se, hvor mange tegn og antal SMS din besked fylder

Brug almindelige tegn til at lave en smiley frem for at bruge en emoji - fx ,-) i stedet for en glad smiley

Sæt en saldokontrol på dit mobilabonnement - så får du en advarsel og forhindres i at bruge flere dyre SMS på ferien

Brug beskedprogrammer som iMessage, Facebook Messenger og WhatsApp, når du er i nærheden af et Wi-Fi-netværk - så er det helt gratis at sende alle de smileyer, du har lyst til

Køb et abonnement med billigere SMS under udlandsrejser - de største teleselskaber har forskellige abonnementer, der i nogle tilfælde gør SMS gratis, som de er herhjemme

Det kan være en god idé at slå funktionen her til, hvor der automatisk tælles tegn, inden du sender en SMS.
Det kan være en god idé at slå funktionen her til, hvor der automatisk tælles tegn, inden du sender en SMS.

MEREMOBIL.dk: 3LikeHome er IKKE en gratis forbrugsfest i udlandet

Kunde: Informér noget mere
Christian Holst-Jensen ærgrer sig over at være endt i en dyr SMS-fælde og opfordrer derfor teleselskaberne til at informere endnu mere om risikoen:

- Selskaberne er jo ret gode til at kontakte os med alle mulige ting, som vi skal købe.

- Så kunne de da også sende nogle flere advarsler ud om, at man fx skal passe på med SMS og smileyer, mener Christian Holst-Jensen, der fremover tager sine egne forholdsregler:

- Vores ferier bliver uden smileys. Og så må vi bruge mails til at sende længere beskeder, når vi er et sted med Wi-Fi.

HJÆLP OS: Har du også fået en gigaregning for udlandstelefoni? Fortæl din historie i en mail

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere